Vejret var vådt og gråt da vi vågnede, men heldigvis var det nærmest holdt op med at regne. Da vi omsider (jeg er ikke det mest tålmodige menneske, så jeg stressede lidt på de gamle) havde spist morgenmad og var klar til opdagelse havde solen påbegyndt sin kamp for at komme igennem skydækket. Kort sagt, det var perfekt museumsvejr!
Vi kom ud af døren så tilpas tidligt at der for en gang skyld ikke var et øje ved de sukkenes bro
The Bodleian Library er biblioteket over alle biblioteker (i hvert fald i min verden)! Det fylder ca. tre byginger - Radcliffe Camera, som kun studenrende kan komme ind i, "The Bod", der er den ældste del af biblioteket, og så The New Bodleian, der er helt moderne og som blev bygget i 30'erne, hvor der er åbent for offentligheden.
"The Bod" ^
Prøv at forestille dig alle de vidunderlige værker og den viden de har i deres hænder. Og så i de mest vidunderlige omgivelser. Som de bogorme vi nu engang er, måtte vi bare opleve det, så vi spænede derhen!
Desværre havde vi ikke opdaget, at man kun kan komme rundt på den gamle del af biblioteket med en guidet tour. Vi duer ikke til guidede tours. Og så skulle vi vente i ret lang tid på den næste, for der var selvfølgeligt lige gået en tour i gang. Just our luck! Heldigvis sagde den flinke man i skranken, at vi skulle smutte over i den nye afdeling, hvor der var en skøn udstilling med nogle af deres fineste og mest værdifulde bøger.
For at det ikke skulle være helt "spildt" gik vi lidt rundt udenfor for at beundre den smukke arkitektur
Det nye Bodleian ligger lige overfor de gamle bygninger, og er som sagt fra 30'erne, da de ikke kunne klemme så meget som en pixiebog mere ind i de gamle bygninger.
Her har de en mindre udstilling,
Marks of Genius (der i øvrigt er gratis!), med nogle af deres mest værdifulde bøger, der også omhandler geni og genialitet. Her gik jeg med kæben solidt plantet i jorden over de smukke og vidunderlige eksemplarer de lige havde liggende - herunder et eksemplar af Gutenbergs bibel og Magna Carta! I rummet ved siden af havde de bygget videre på udstillingen, men i kombination med opbygningen af den enorme samling. Det var enormt interessant at se og læse om de overvejelser, der er blevet gjort omkring, hvilke bøger og værker biblioteket skulle investere i. Jeg fandt bl.a. ud af at hverken den første udgave af Shapespeare og Jane Austens værker havde været interessant nok for dem - for hvad skal man dog med skuespil og kvindelitteratur!? Den lille fejltagelse havde de siden fået rettet, heldigvis.
Udstillingen er desværre blevet skiftet ud siden jeg var der, men man kan heldigvis læse mere om det online -
Marks of Genius!
Da vi havde samlet vores kæber op fra gulvet og var kommet os ovenpå den oplevelse begav vi os videre til Wadham College, hvor min far og gudfar også havde raseret i deres tid derovre. I modsætning til Hertford, var det her muligt at komme ind og se helt uden hundeøjne og snøftende stemme
Først komme man ind på gårdspladsen ^
Da vi gik rundt ude i gården kom en sød ældre dame hen til mig og sagde, at vi burde unde os selv at se kirken, for de havde lige pudset vinduer, så lyset var helt fantastisk! Som sagt så gjort
Jeg ved godt, at jeg normalt aldrig har billeder af kirkerum, men min mor tog det her billede, og jeg synes lyset er helt fantastisk, så jeg laver en undtagelse denne gang! ^
Kirken er utroligt smuk, og de (rene) vinduer skabte det smukkeste lyd i rummet.
Når man kommer ud af kirken kan man komme ud i en smuk have - hvad er det i øvrigt med englændere og deres haver?
Kirken gemmer sig lidt bag træerne
Omme bagved det hele, hvor det faktisk virkede lidt som om vi gik på en uautoriseret sti - det gjorde vi måske også - stod denne... Øhm... specielle figur
Her kunne man så sidder - hvis man må det? - og nyde udsigten over Wadham
Ligesom det var en mærkelig følelse at se Hertford, var Wadham også en blandet fornøjelse for mig - jeg ville sådan ønske at jeg havde haft mulighed for at se det sammen med min far, og det gør mig så uendeligt trist, at det aldrig kommer til at ske. På den anden side er jeg utroligt glad for at se de steder, der betød noget for ham, da det på en eller anden mærkelig måde giver mig følelsen af at være lidt tættere på ham, omend bare for et kort øjeblik.
Oxford byder på et væld af kulturelle oplevelser, og udover de mange colleges, er der nogle skønne museer - et af dem er
The Ashmolean, der er byens kunst- og arkæologimuseum. Oppe på taget ligger
Ashmolean Dining Room, hvor der er en fantastisk udsigt over byens tage og spir, så efter vi havde stillet den kulturelle sult, satte vi os ud på terrassen for at nyde et måltid mad med udsigt!
Vi valgte at dele to forretter
Jeg mener, det er grillede sardiner i en marinade med yoghurt, agurk og forårsløg ^
En dejlig let og delikat anretning!
En nyfortolkning af den klassiske bruschetta med tomat ^
Hver en bid var smagen af sommer - en perfekt balance mellem den milde ost og de let syrligtsøde tomater
Perlehøne med broccoli og røsbedesnask ^
Sprutte i en lækker marinade på blandet salat ^
Parmigiana di melanzane napoletana ^
Det var så lækkert og velsmagende!
Mens vi sad og nød vores mad kom solen omsider frit frem fra skydæket
Utroligt nok kunne som altid lige klemme et par engelske oste ned
Maden på
Ashmolean Dining Room er ganske glimrende, men det er en anelse dyrt (jeg synes, det er for dyrt). Udsigten er skøn og på en dejlig solskinsdag er det altså fantastisk at sidde deroppe og nyde livet! Man kan jo også bare nøjes med en omgang afternoon tea deroppe...
Efter frokosten begav min mor og jeg os ud for a shoppe lidt - og så fik vi også set lidt nærmere på hovedstrøget, hvor gamle smukke bygninger er blevet invaderet af klamme fastfood kæder og des lige - det gør altså lidt ondt i øjnene...
På vej tilbage faldt vi over endnu et åbent college, som naturligvis lige skulle ses!
Exeter College ligger lidt klemt inde mellem Radcliffe Camera, The Bod og The Sheldonian Theatre, men heldigvis betyder det også, at der er en pænt lækker udsigt fra haven
Omme bagved Radcliffe gemmer All Souls College (til venstre) og University Church of St Mary the Virgin (til højre) sig ^
Jeg er helt vild med Radcliffe bygningen - der er bare noget uforklarligt og helt fantastisk smukt og beroligende ved den... Det ærgrer mig pænt meget, at man ikke må komme ind i den, da det privilegie er forbeholdt de studerende...
Haven til Exeter College er også ret charmerende på sådan en lækker solskinsdag
Da vi var færdige med at snuse rundt derinde var vi også ved at være godt fyldt op af alle de indtryk! Derfor stod den på total afslapning tilbage på hotellet inden vi skulle ud og spise.
Dagen før havde vi forsøgt at få bord på
The Rickety Press, men der var der helt proppet, så vi prøvede lige igen...
The Rickety Press er en slags gastro pub, hvor der er burgers, pizzas og cocktails på menukortet!
Indretningen er lidt eklektisk og en blanding af diner, pub, bibliotek og slumrestue... Hvor forlokalet er rimeligt mørkt (i hvert fald om aftnen), er der noget mere lys i baglokalet - det er også her biblioteks- og slumresturestemningen dominerer
Vi ankom lidt tidligt, så vi fandt heldigvis et ledigt bord i baglokalet, og skyndte straks at bestille cocktails
Spiced & Stormy ^
Og så skulle der bestilles noget mad
Til forret fik vi Spicy Bingo Wings og Calimari Fritti
Flatbreads % Pea Houmous
Desværre måtte jeg ikke spise kyllingevingerne pga. min allergi - det var jeg pænt utilfreds med
Imens vi spiste os igennem de lækre snacks begyndte folk lige så langsomt at vælte ind - det var tydeligt at mange sørgede for at sende nogen tidligt, så de kunne spærre et bord
Deres snacks var ret snacky, så jeg ventede i spænding på min burger (så jeg også kunne få noget der var lidt mere snasket)
Mit 'jeg-bliver-utérlig-hvis-jeg-ikke-snart-får-min-burger-blik'... ^
Heldigvis kom der ret hurtigt burgers på bordet!
Ragin' Cajun til mig ^
En beskidt blanding af fried chicken, smeltet cheddar (tilkøb), coleslaw, syltede rødløg og chipotle mayo - MUMS!
Moo & Blue til min mor ^
Bøf, gorgonzola, syltede pærer, bacon jam (hvordan laver man lige det!?), røget mayo og masser af røget bacon (tilkøb)!
Jeg smagte ikke på den (jeg bliver aldrig fan af gorgonzola), men min mor virkede pænt tilfreds!
Min stedfar gik en lidt anden vej og hoppede på pizzavognen
Svampepizza ^
Den gjorde stor lykke hos ham! Desværre tror jeg ikke, den er på kortet længere - heldigvis er der masser af andet at vælge imellem...
Så vi kastede også over det! Jeg var naturligivs yndefuld og gratiøs som altid da jeg spise min burger...
Ok, jeg var altså også ret sulten! Faktisk var jeg så sulten at jeg fik forspist mig i så slem en grad, at jeg fik det pænt dårligt. Det er åbenbart straffen for at være et madøre...
The Rickety Press ligger i Jericho, men det tager sådan ca. 10 minutter at gå derhen fra "centrum", så det er bestemt gåturen værd! Maden er dejligt snasket og smager forrygende, deres drinks er velsmagende og indretningen er ret fed! Jeg vil anbefale, at man booker bord på forhånd, da der var pænt proppet derinde...
Tjek deres hjemmeside og tilbud her!
Aftenen blev afsluttet på The Eagle & Child i selskab med en ven af familien, som bor i Oxford. The Eagle & Child (eller Bird & Baby, som den også kaldes) er jo en af de mest kendte pubs i Oxford - især fordi nogle af de mest kendte forfattere ofte frekventerede stedet.
Det er der så også andre der gør, og det er åbenbart ikke alle der kan styre deres brandert - parret bagved os tog sig i hvert fald en lille lur til vores store forundring ^
Det var vist det for denne gang Oxford - I'll be back! Om det er et løfte eller en trussel kan I så selv vurdere...
![]()
