"Det er så yndigt at følges ad.." bragede hornblæserne klokken 08.00 sharp Grundtvigs toner, som egentlig var skrevet til sølvbrylluppar. Jeg foretrækker nu at synge i kulden til guldbryllupper i stedet for sølvbryllupper. Der er noget ved tidspunktet, der appellerer mere til undertegnede.
Nuvel. Vi var mødt talstærkt op for at blæse det gyldne brudepar ud af fjerene - i håbet om at de gav varmen og morgenkaffen.
Aftenens festligheder skulle forløbe sig på
GULERODSHUSET, der ligger et stenkast uden for Næstved. Jeg havde hørt mange gode ting om stedet, men aldrig selv gæstet lokalerne.
Som billedet ovenfor så fint viser, havde vi fået jagtsuiten at feste i. Fantastisk.
Til bords efter en alkoholsfri aperitif.
Rejecocktail anno 2013 med hjemmelavet Thousand Island dressing [saussen Ireland dressing].
Something old, something new....
Gammeldags oksesteg med glaserede perleløg, haricot vert og gulerødder. Gulerødder og haricot vert var ikke tilnærmelsesvis al dente. De var nærmere rå, hvilket var lidt ærgerligt. Syltede agurker og tyttebær. Denne måde at lave steg på bliver ved gud aldrig mig. Det er sejt og direkte kedeligt. Dét det kan, er at levere den BEDSTE SOVS som kan få undertegnede op på fjorten kartofler uden at blinke. ÅH! Hvor jeg dog elsker sovs! Dét er, hvad der binder en ret sammen.
"Hvornår mon Henning skåler? Hvornår mon Henning skåler? Hvornår mon skåler han?" sang musikeren til tonerne af '
Only Love'.
Nødderand med frugt.
Herover et panoramabillede af deres opvarmede rygekupé.
![]()
