I mandags havde min mand og jeg været gift i 6 måneder – nu er det ikke fordi vi normalt går så højt op i at fejre sådan noget – men jeg tænkte, at jeg lige ville lave lidt lækker middag i dagens anledning.
Vi startede med at få roastbeef efter gastromands opskrift (den blev HELT vildt god) med hasselback kartofler og en lækker salat. Til dessert lavede jeg en chokolade mousse med pistacieknas og frysetørrede hindbær. Den blev lidt tung, jeg tror ikke jeg fik helt nok luft i – men smagen var helt fantastisk. Der skulle i alt bruges 115 chokolade, ud af dem brugte jeg 30 gram orange-chokolade, hvilket gave moussen en helt fantastisk lækker smag – MUMS.
Chokolademousse:
Ingredienser:
2-3 portioner
115 g letbitter chokolade (Jeg brugte 85 g 70% chokolade og 30 g orange chokolade)
2 past. æggeblommer
2 past. æggehvider
3 spsk sukker
3 spsk piskefløde
Fremgangsmåde:
Smelt chokoladen og lad den køle lidt af. Pisk æggeblommerne med sukkeret i en skål, til det er meget lyst og luftigt. Dryp chokoladen i æggemassen, tilsæt piskefløde og vend det hele sammen.
Pisk æggehviderne i en ren skål, til de danner hvide spidser. Vend æggehviderne i chokoblandingen ad to omgange. Fordel blandingen i 2 store eller 3 små skåle og sæt dem i køleskabet i mindst 2 timer inden servering.
Pistacieknas:
Ingredienser:
50 g usaltede pistacienødder
2 spsk flormelis
vand
Fremgangsmåde:
Hak nødderne i flager. Put dem i en sigte og hæld vand over. Drys dem derefter med flormelis og kom dem i et ildfast fad.
Bag dem i 10 min i ovnen ved ca. 200 grader.
Derefter kan det nøddeknaset hakkes eller brækkes i mindre stykker og kommes på chokomoussen – så er det bare at servere:D MUMS