Mine vine er stadig spredt for alle vinde, men heldigvis har gode Berkeley-venner forsynet os med fornemme flydende afskedsgaver. Blandt andet enkeltmarks-pinot'en Arrendell Vineyard fra Hartford Court, der er et af de eksklusive vinerier i Russian River Valley.
Vineriet er i sig selv et besøg værd, for det fornemme tasting room ligger smukt og putter sig mellem bløde bakker med dekorative vinstokke, fontæner og smukke blomsterhaver. Vinene minder i stilen om huse som Lynmar og DuMOL, dvs. mørke, fløjlsagtige, frugtige a la blåbær, brombær, kirsebær og med et fremtrædende, men velintegreret og mildt krydret, fadpræg.
Hartford Court ved godt, hvad de skal tage for deres topvine - og til $85 vil sådan en skattebasse formentlig stå i mindst 1000 danske kroner, hvis den fandt vej over Atlanten gennem en rigtig forhandler. Det, man betaler de mange penge for, er en rendyrket mørk, fortættet, koncentreret og blød stil - og jeg skal love for, at man får smæk for skillingen med 2009-modellen af Arrendell Vineyard.
Måske endda lige i overkanten med smæk. Jeg kan godt lide en fyldig, rig Pinot, men vinen skal helst samtidig bevare sin lethed - ikke nødvendigvis i styrke men i det samlede udtryk. Og vist er Arrendell super delikat med en fantastisk smagsprofil og en pleasende fløjsblød mundfornemmelse - men den er næsten over the top og mister dermed lidt af det, der gør Pinot til min yndlingsdrue.
Jeg synes næsten altid, det er interessant at smage en vin, der er så gennemført og rendyrket i sin stil, for det hjælper mig til at isolere de enkelte karaktertræk i vinen og tage stilling til balancen imellem dem, kvalitet og mine personlige præferencer. Og så er det jo ikke hver dag, man får en prøvekanin i denne klasse.
Vineriet er i sig selv et besøg værd, for det fornemme tasting room ligger smukt og putter sig mellem bløde bakker med dekorative vinstokke, fontæner og smukke blomsterhaver. Vinene minder i stilen om huse som Lynmar og DuMOL, dvs. mørke, fløjlsagtige, frugtige a la blåbær, brombær, kirsebær og med et fremtrædende, men velintegreret og mildt krydret, fadpræg.
Dejlig mad og vino med svigerfamilien i vores lille hyggelige lejlighed |
Måske endda lige i overkanten med smæk. Jeg kan godt lide en fyldig, rig Pinot, men vinen skal helst samtidig bevare sin lethed - ikke nødvendigvis i styrke men i det samlede udtryk. Og vist er Arrendell super delikat med en fantastisk smagsprofil og en pleasende fløjsblød mundfornemmelse - men den er næsten over the top og mister dermed lidt af det, der gør Pinot til min yndlingsdrue.
Jeg synes næsten altid, det er interessant at smage en vin, der er så gennemført og rendyrket i sin stil, for det hjælper mig til at isolere de enkelte karaktertræk i vinen og tage stilling til balancen imellem dem, kvalitet og mine personlige præferencer. Og så er det jo ikke hver dag, man får en prøvekanin i denne klasse.