Tommi fyldte 24 igår og han blev fejret med morgensang af mig og Buddy, en kort arbejdsdag (det var trods alt fredag) og aftensmad som han måtte bestemme: glaseret hamburgerryg med bagekartofler og spinat, mums! Af mig fik han billetter til TOP GEAR live showet i Forum om 4 ugers tid og en overnatning på hotel i København. Nøj han var glad :)
Denne og næste weekend er vi ude og rende så det med gæster er udsat. Men nej nej, Tommi er vild med spontane beslutninger, så vupti vapti, så var der inviteret 6 gæster til brunch lørdag formiddag.
He he, noget som bestemt ikke matcher mit planlægningsgén og listeskrivning. Men jeg tog det i stiv arm og på vej i bilen over til ABC-lavpris kl. 17.30 lavede jeg lige en hurtig liste over retter og hvad vi skulle købe og kl. 18. var vi hjemme igen med en plan.
- Tomattærte
- Æg og asparges
- Lun leverpostej med champignon og bacon
- Cocktailpølser stegt i honning
- Rug- og hvid brød
- Pålæg: ost, flødeost, spegepølse og kødpølse
- Varmrøget laks
- Frugt: melon, druer og blåbær
- Ostehaps :)
- Vandbakkelses bamsemand
Brunchen var en succes og alle gæster gik hjem med fyldte maver :)