Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Anna-Mad: De bedste fastelavnsboller

$
0
0
Det kan godt være, at jeg er cirka en 1 uge forsinket i forhold til fastelavn, men jeg elsker bare fastelavnboller - og som jeg siger til mig selv; så øver jeg mig bare til næste år ;-)

Der findes mange forskellige slags fastelavnsboller; med creme, remonce eller begge dele, med hvid dej eller grov dej, pyntet med glasur eller mørk chokolade - men de her er nogle af mine yndlings.
Dejen er lavet med kardemomme og en lille smule grahamsmel, som jeg godt kan lide det, altså med lidt bid i. Jeg er ikke så vild med creme, så disse lækre, svampede boller er fyldt med massere af marcipanremonce og pyntet med mørk chokolade. Det er virkelig nogle af de bedste fastelavnsboller, jeg har smagt!

Man kan da altid finde en undskyldning til at lave fastelavnsboller - det kan være, at jeg skal begynde at kalde dem martsboller, påskeboller eller sommerboller, så de kan spises året rundt ;-)


De bedste fastelavnsboller med marcipanremonce
                         (12 stk)

dej:
1,5 dl mælk - lillefingervarm
25 g gær
1 æg
1 tsk sukker
knivspids salt
1/2 tsk kardemomme
275 g hvedemel
75 g grahamsmel (eller anden fuldkornshvede) 
75 g blødt smør

remonce:
90 g sukker
90 g blødt smør
90 g marcipan

pynt:
40 g mørk chokolade
1/2 tsk smør

Så nemt er det:
Først skal du blande den lillefingervarme mælk med gæren. Rør også æg, sukker, kardemomme og salt i. Rør melet i lidt ad gangen til dejen er fast og sammenhængende. Jeg brugte en røremaskine (Kitchen Aid). Rør nu små klatter af det bløde smør i. Dejen vil være meget klistret og smattet i starten, men når dejen er blevet æltet i 5-10 minutter, vil den være helt fin. Læg et viskestykke over skålen og stil den et lunt sted til hævning i en time.

Lav imens remoncen. Riv marcipanen groft. Bland blødt smør, sukker og revet marcipan. Rør kun til remoncen lige nøjagtig er blandet sammen.

Når dejen har hævet, skal du rulle den ud til et rektangel på omkring 5 mm tykkelse og derefter skære den ud i 12 firkanter. Kom en klat remoncen på hver firkant. Fold hjørnerne ind mod hinanden og sørg for at klemme dem godt sammen og lukke hullerne, så remoncen ikke løber ud. Form dem som boller og placer lukningen nedad på en bageplade med bagepapir. Fortsæt med de andre boller.

Bag bollerne i ca. 12 minutter ved 190 grader varmluft eller 200 grader normal ovn. Lad dem afkøle på en rist, imens du laver chokoladen. Smelt chokoladen over vandbad sammen med smørret. Fordel den smeltede chokolade ovenpå bollerne og drys evt. med hakkede nødder, lakridspulver eller krymmel.



Bollerne er bedst samme dag eller dagen efter. Hvis de (som jeg ikke tror) overlever længere end det, så kan du lune dem ved lave grader i ovnen.
Anna <3

Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Latest Images

Trending Articles


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


DIY - Hæklede frø-låg


Patchouli Knowledge (Touhou)


Moriya Suwako (Touhou)


Moriya Suwako (Touhou)


Kirisame Marisa (Touhou)


Flandre Scarlet (Touhou)


Rumia (Touhou)


Oshino Shinobu Doughnut (Bakemonogatari)


Søge job i DK fra udlandet


Mazda 6 2019 Limousine - Rost an Achsen & Bremsanlage


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Saigyouji Yuyuko PC (Touhou)


Flandre Scarlet (Touhou)


Rumia (Touhou)


Patchouli Knowledge Cooking (Touhou)


National Quiz v04 c35


Hamasaki Ayumi – Mad World (Full ver.)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)



Latest Images