![]() |
| Busy, busy busy |
Dagene går hurtige lige nu. Rigtig hurtigt. Med studie, firma, bestillinger, den kommende udstilling på Kok Amok i Slagelse, skole og søgen efter en elevplads (hvad så Regering!?) og hvad livet nu ellers kommer med.
Jeg tegner til teknisk designer, man kan jo ikke læse til at blive en dygtig teknisk designer, så derfor siger jeg altid at jeg tegner.
Jeg tegner i skolen og hjemme. Det er dog to forskellige ender af tegnespektret, som jeg elsker.
I dag får I et lille glimt fra min tegnestue. Den er lille, men jeg elsker den. Igen dør, kun en hvælving. Ingen smart kaffemaskine der kan lave fancy lattér. Ingen bjergudsigt, kun til naboen og hans hvide Mazda (han vinker til gengæld altid)
Men tilgengæld er der frirum, glæde, kunsttanker, regnsskabsstyring, nye idéer, min schæfer Musse som selskab og flad kaffe med mælk varmet i mikroovnen - og gud ved hvor mange tuscher. Åh gud. En dag tæller jeg dem. Jeg har det man kan sige - et meget nært forhold til dem. De ligger dog under mit kamera. Dog over mine blyanter. Men igen - under min 9B skitserings blyant. Er I med !?
Mine linealer, passere, billeder af mine kære, krukken godbidder til Musse, min bærbare, visitkort, flere penalhuse, ind- og udbakken af ting der skal bogføres, tegnemappen, tegnepladerne, firmatelefonen, skæremaskinen som jeg beskærer mine tegninger med, mine grønne ørebøffer, den trådløse højtaler som spiller musik fra min telefon og sidst men ikke mindst. Mine skolebøger. Revit, AutoCad, en bog om grundlæggende byggeviden (avz) og min SolidWorks bog.
Større tegnebord ønskes, tak!
Næste projekt er 2 malerier på 1,50 m x 1,50 m, som skal bruges til udstillingen.
På billedet er jeg i gang med at tegne pigeklovnen, som jeg lagde på forleden.












