Dette er egentlig en meget simpel kage der hurtigt kan røres sammen og så kan man bruge alle slags bær eller frugt man ønsker. Det er en let syrlig kage (pga. rabarberne) så det er en god idé at servere kagen med en klat flødeskum rørt op med vanilje og lidt flormelis.
Arbejdstid: 20 minutter
Ingredienser:
Arbejdstid: 20 minutter
Ingredienser:
- 4-5 stilke rabarber
- To håndfulde bær (jeg brugte solbær, men du kan også bruge f.eks. blåbær, ribs, stikkelsbær, hindbær mm.)
- 2 æg
- 125 g. sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 125 g. mel
- 1 tsk. bagepulver
- 1 dl. mælk
- 50 g. raps- eller solsikkeolie
1) Rens rabarberne og skær stilkene i tynde skiver
2) Vask bærrene
3) Pisk æggene sammen med sukker og vanilje til en luftig masse
4) Rør mel og bagepulver sammen og rør det i dejen
5) Tilsæt mælk og olie
6) Rør dejen godt igennem og vend rabarber og bærrene i dejen
7) Beklæd en springform med bagepapir og hæld dejen heri
8) Bag kagen i ca. 30-40 minutter ved 175 grader
Server med friske bær
| Friske solbær, hindbær og skovjordbær |
| Rabarber- og bærkage |
| Server bærkagen med friske bær |
| Let syrlig bærkage med rabarber |











