Jeg har længe gået med en drøm om at ændre lidt på mit blogdesign og gøre det endnu bedre, flottere og mere brugervenligt. Nu er tiden endeligt kommet for om et par dage skifter juliekarla.dk udseende. Webadressen er den samme som altid, det er bare looket, der er anderledes. Det er desværre ikke bare så lige til at give bloggen en så stor makeover, så I må bære over med, at der kan være lidt startproblemer. Måske kan I også opleve problemer med at komme ind på siden. Men det skulle meget gerne kun være en dag eller to, og derefter skulle det gerne virke upåklageligt. Jeg glæder mig helt vildt til det nye design går i luften og håber, at du vil tage godt i mod det.
I samme omgang har jeg også besluttet, at bloggen fra nu af blot hedder Julie Karla, og jeg siger derfor farvel til Julie Karlas Køkken. Som sagt er min webadresse stadig den samme, så jeg håber, at du også fremadrettet vil læse med på www.juliekarla.dk.
Vi ses i nye omgivelser!
Kærlig hilsen
Julie Karla











