Vi havde lørdag aften den fornøjelse at have besøg af Nils' ældste søster og mand og det giver altid anledning til gode snakke og et glas eller to. Det blev nok til to (eller lidt flere) glas, så søndag var vi lidt maste og egentlig ikke til ret meget andet end sofahygge, hvilket også sagtens kunne have været udlevet hvis ikke lige det var fordi ungerne ville det anderledes... Jeg brugte derfor istedet store dele af min dag på legokonstruktioner, playdough madlavning, trold, gemmeleg og fredsmægler.
Sidst på dagen begyndte jeg dog at få trang til noget salt og gerne med lakrids og jeg tyede således til 2 af mine rigtig gode venner i sådan en situation - nemlig lakridspulver og mandler og så selvfølgelig også salt.
Jeg har leget lidt med lakridsmandelproduktionen her på det sidste og kan ikke helt bestemme mig til, hvilken variant jeg foretrækker, men tror nu det er den med de rene lakridsmandler og ikke de salte lakridsmandler. De salte lakridsmandler bliver så til gengæld lidt pænere den anden vej rundt, så det er jo lidt en smagssag. Under alle omstændigheder er det nogle lette opskrifter, så prøv dig frem for at finde din yndlingsvariant. Du må også meget gerne smide en kommentar, hvis du har nogle andre mandel snack varianter, som du vil dele.

Saltmandler
- 200 g mandler
- 2 dl vand
- 2,5 spsk salt
Kog vandet og bland salte i. Rør rundt til saltet er opløst. Hæld saltvandet over mandlerne og lad dem stå og trække i cirka 20 minutter. Bag dem så i ovnen ved 150 grader i yderligere 20 minutter. Afkøl og servér. Hvis der er nogle til overs bagefter opbevares de bedst i en beholder med tætsluttende låg.
Lakridsmandler
- 3 dl mandler
- 2 spsk lakridspulver
Salte Lakridsmandler
- 100 g mandler
- 1 dl vand
- 1 spsk lakridspulver
- 1 spsk salt
Bring vandet i kog og bland salt og lakridspulver heri. Rør rundt til det er opløst. Hæld salt-lakridsblandingen henover mandlerne og lad dem stå og trække i cirka 20 minutter. Bag dem så i ovnen ved 150 grader i yderligere 20 minutter. Afkøl og servér. Hvis der er nogle til overs bagefter opbevares de bedst i en beholder med tætsluttende låg.