På turen til Paris var et punkt helt fastlagt før afgang: Besøget på Benoit, en michelin restuarant midt i Paris.
Jeg har aldrig været på sådan en før - men ville da gerne prøve det - selv om det er et stykke fra så Budget venligt :-) Men et sted havde jeg set foreslået, at man spiste frokost på en michelin restaurant - for det kostede kun det halve af, hvad en aften menu kostede. Og det gjorde det noget mere interessant.
Så der blev googlet og kigget hjemmesider. Og valget faldt på Benoit.
Vi var ret forventningsfulde, da vi ankom - og blev også taget pænt imod. Min netreservation blev tjekket grundigt, før vi fik anvist et bord.
![]()
Sølvtøj, hvide duge og flotte tallerkner - det første indtryk var godt.
Vi valgte frokostmenuen - som bestod af tre retter. Og inden for hver kategori var der tre valgmuligheder. Problemet var igen det franske, men heldigvis kom tjeneren med et menukort på engelsk - og sagde, da hun gik -"jeg taler lidt dansk." Det var en underdrivelse, for det viste sig, at hendes mor var fra Danmark, så hun talte faktisk ret så godt dansk. Det var så pudsigt, og gjorde bestemt sit til, at besøget på restauranten blev noget særligt.
Mens vi ventede på forretten dukkede små lækre osteboller op - vandbakkelser med krydderi på toppen.
![]()
Den ene forret var en fin lille tærte med låg på en bund af rødvinssauce og med grøn salat til. Inden i tærten noget meget mørt kød, som jeg egentlig ikke kan huske mere om :-)
![]()
Jeg fik selv en kold squashsuppe med en krebs og noget feta-lignende ost. Det smagte udmærket, men kolde supper bliver næppe min helt store favorit.
![]()
Hovedretten var et stykke steg med masser af hvide bønner med frisk timian og pyntet med ristet figen. Kødet var mørt og lækkert - og der var meget af det.
Det var lidt rustikke retter - og det samme gjaldt anretningen. Det var det franske traditionelle køkken, der blev hyldet. Restauranten fejrede i 2012 sin 100 års fødseldag, så den gamle historie og tradition skinnede igennem. Men smagen var der bestemt intet i vejen med. Men der var ikke mange grønne blade eller bær drysset med løs hånd :-)
Det såes især på anretningen af desserterne.
![]()
Trine valgte en savarin med armagnac og let pisket flødeskum -
![]()
og Mette og jeg fik en desserttallerken med tre forskellige tærter. Citron, chokolade og blomme. Citrontærten var meget syrlig - eller frisk, kan man også sige.
Igen, smagen var fin, men det var ikke mange sjove påfund eller lækre detaljer.
Men vi blev mætte og befandt os godt i den gamle restaurant.
Inden regningen kom, stod der pludselig en lille tallerken med fine chokolader og kagestykker på. (Og regningen lød på 123 euro inkl. dansk vand)
Da regningen var betalt, blev vi budt på madeleine kager til lige at gå videre på :-)
Så jo, vi fik en god service, havde et par hyggelige timer i fine omgivelser og med tid til at nyde maden og atmosfæren.
Men det var oplevelsen mere end selve maden, der trak op ad.
God torsdag.
Jette
![]()
Jeg har aldrig været på sådan en før - men ville da gerne prøve det - selv om det er et stykke fra så Budget venligt :-) Men et sted havde jeg set foreslået, at man spiste frokost på en michelin restaurant - for det kostede kun det halve af, hvad en aften menu kostede. Og det gjorde det noget mere interessant.
Så der blev googlet og kigget hjemmesider. Og valget faldt på Benoit.
Vi var ret forventningsfulde, da vi ankom - og blev også taget pænt imod. Min netreservation blev tjekket grundigt, før vi fik anvist et bord.
Sølvtøj, hvide duge og flotte tallerkner - det første indtryk var godt.
Vi valgte frokostmenuen - som bestod af tre retter. Og inden for hver kategori var der tre valgmuligheder. Problemet var igen det franske, men heldigvis kom tjeneren med et menukort på engelsk - og sagde, da hun gik -"jeg taler lidt dansk." Det var en underdrivelse, for det viste sig, at hendes mor var fra Danmark, så hun talte faktisk ret så godt dansk. Det var så pudsigt, og gjorde bestemt sit til, at besøget på restauranten blev noget særligt.
Mens vi ventede på forretten dukkede små lækre osteboller op - vandbakkelser med krydderi på toppen.
Den ene forret var en fin lille tærte med låg på en bund af rødvinssauce og med grøn salat til. Inden i tærten noget meget mørt kød, som jeg egentlig ikke kan huske mere om :-)
Jeg fik selv en kold squashsuppe med en krebs og noget feta-lignende ost. Det smagte udmærket, men kolde supper bliver næppe min helt store favorit.
Hovedretten var et stykke steg med masser af hvide bønner med frisk timian og pyntet med ristet figen. Kødet var mørt og lækkert - og der var meget af det.
Det var lidt rustikke retter - og det samme gjaldt anretningen. Det var det franske traditionelle køkken, der blev hyldet. Restauranten fejrede i 2012 sin 100 års fødseldag, så den gamle historie og tradition skinnede igennem. Men smagen var der bestemt intet i vejen med. Men der var ikke mange grønne blade eller bær drysset med løs hånd :-)
Det såes især på anretningen af desserterne.
Trine valgte en savarin med armagnac og let pisket flødeskum -
og Mette og jeg fik en desserttallerken med tre forskellige tærter. Citron, chokolade og blomme. Citrontærten var meget syrlig - eller frisk, kan man også sige.
Igen, smagen var fin, men det var ikke mange sjove påfund eller lækre detaljer.
Men vi blev mætte og befandt os godt i den gamle restaurant.
Inden regningen kom, stod der pludselig en lille tallerken med fine chokolader og kagestykker på. (Og regningen lød på 123 euro inkl. dansk vand)
Da regningen var betalt, blev vi budt på madeleine kager til lige at gå videre på :-)
Så jo, vi fik en god service, havde et par hyggelige timer i fine omgivelser og med tid til at nyde maden og atmosfæren.
Men det var oplevelsen mere end selve maden, der trak op ad.
God torsdag.
Jette
