Igår aftes stod menuen på kartoffel-porresuppe, som nok er en af de supper som vi oftest spiser herhjemme i efterår og vintermånederne. Det skulle vise sig, at være en helt perfekt og dejlig varmende aftensmad, nu da efteråret for alvor kom til Danmark igår. Vejret var i hvert fald rigeligt frisk og blæsende i Hjortshøj.
Oskar er generelt noget mistroisk over for supper, så han fik suppen som pastasauce sammen med kødbollerne og det så bestemt ud til, at passe ham helt fint. Således fik vi jo næsten alle det samme til aftensmad.
I aften kommer min mand sent hjem og derfor har mine forældre været så søde, at invitere Oskar og jeg på aftensmad. Menuen er ikke meget forskellige i forhold til hvad vi ellers skulle spise, så det glæder vi os til og ikke mindst selskabet.
Ingredienser
1 kg kartofler, de skal gerne være store og melede
3 store porrer
1,5 liter kogende vand
1 øko hønseboullion-terning
500 g kødboller
Et skvis fløde eller mælk
Olie
Salt og peber
1. Porrerne renses grundigt og skæres i grove skiver. Kartoflerne skrælles og skæres ligeledes i grove stykker. Dette er ikke nogen skønhedskonkurrence, og det hele skal alligevel blendes.
2. Olie opvarmes i en stor gryde, hvorefter porreskiverne sauteres ved middelvarme. De skal sauteres så længe, at de frigiver sukkerstofferne og nærmest klistrer lidt, men de må ikke tage farve. Dette er vigtigt, da det bidrager med den dejlig milde smag af porre.
3. Når porrerne er sauteret godt, tilsættes kartoflerne, som sauterer med i yderligere et par minutter. Herefter tilsættes 1,5 liter kogende vand, og suppen småkoger nu i cirka 25 minutter.
4. Når kartoflerne er kogt godt møre, blendes hele herligheden og nu tilsættes kødbollerne og eventuelt lidt fløde. Suppen varmes igennem og serveres rygende varm.
I går fik vi suppen med et drys ristede græskarkerner og lidt persille-olie, men lidt sprød stegt bacon eller chorizopølse er nu også super lækkert.