Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

En blog om mad, mad, mad. Og dessert.: Svinemørbrad med hvidløg og chorizo på honningmarinerede rodfrugter

$
0
0

Det allerbedste ved at det er ved at blive efterår er at det bliver sæson for rodfrugter. Jeg elsker alle former for rodfrugter, men allermest beder. Jeg synes at rødbeder er dejlige, men jeg har bestemt en svaghed for de fine stribede bolsjebeder. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes bare at det er fuldstændigt fantastisk at de kan være stribede! De kommer ikke helt til deres ret på billedet - det gør de meget mere på pizza, men de smager fantastisk på denne her måde.

Svinemørbraden er ikke svær at lave heller, men den ser lige lidt mere fancy ud når den får stukket skiver af chorizo i, og det giver også et smagsmæssigt twist. Derudover krydrede jeg også mit kød med hvidløgssmør som smelter ned i kødet og derefter ned til grøntsagerne. Jeg lavede på et tidspunkt en ordentlig portion, rullede det til en pølse, som jeg pakkede ind i film, og så smed jeg den i fryseren. Det betyder at jeg nu altid har hvidløgssmør klar - og det er altså lækkert.

Udover det. Så er det ikke fordi denne her ret opfinder den dybe tallerken, men den smager dejligt og ret så flot, synes jeg, (selvom billederne ikke yder retten helt retfærdighed). Og så er det nemt. Hvad mere kan man ønske sig, egentlig?


Ingredienser
Til 2 personer (21,25 kroner pr. kuvert)

750 g blandede grøntsager  og evt. frugt (jeg brugte løg, bolsjebeder, gulerødder, squash og en enkelt blomme)
2 tsk. flydende honning
Salt
Timian
Saft af 1/2 citron
5 tsk olie
1/2 svinemørbrad
6 skiver chorizo
6 skiver hvidløgssmør (ca. 25 gram)
1 håndfuld cashewnødder

Skær alle grøntsagerne ud i mindre stykker og put dem i et ildfast fad, hvor de kan ligge i ét lag. Du kan evt. skære de hårde grøntsager ud i mindre stykker end de "bløde" og vandholdige, så de alle sammen er møre nogenlunde samtidig. Jeg synes dog heller ikke det gør noget hvis de har forskellige mørhedsgrad, så der er lidt forskellige teksturer, med det er jo en smagssag. Bland honning, salt, olie, timian, citronsaft og olie og hæld det over grøntsagerne. Vend rundt og smid det i ovnen ved 200 grader. Det skal i alt have 45-60 minutter. Lav imens mørbradstykket klar, så den kan komme ind til fadet efter ca. 30 minutter. Krydr det med salt og peber og brun det på en varm pande. Skær herefter 6 snit i mørbradstykket, som skal være dybere end de skal være brede. Stik herefter en skive chorizo og en skive hvidløgssmør ned i hver revne. Læg den ind ovenpå grøntsagerne og lad den stege 25-30 minutter i alt. Cashewnødderne hakkes groft og drysses over fadet lige inden servering. Ved servering skæres mørbraden i stykker der hvor man alligevel har skåret i den. Server kødet med grøntsagerne og evt. brød og en grøn salat.

Regnskab

Til denne opskrift har jeg købt svinemørbrad på tilbud i Kvickly for 14,5 kroner

Derudover har jeg taget ingredienser fra mit skab for ca. 28 kroner
(Grøntsager, honning, krydderier, citron, olie, chorizo, hvidløgssmør, cashewnødder)

I alt 42,5 kroner delt med 2 = 21,25 kroner

Svinemørbrad med hvidløg og chorizo på honningmarinerede rodfrugter = 21,25 kroner pr. kuvert

Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Latest Images

AI-kapløbet er på afveje

AI-kapløbet er på afveje

Trending Articles


Anders Agger i Herstedvester


SMÅ TRÆER I KRUKKER


Mazda 6 2019 Limousine - Rost an Achsen & Bremsanlage


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Saigyouji Yuyuko PC (Touhou)


Flandre Scarlet (Touhou)


Rumia (Touhou)


Patchouli Knowledge Cooking (Touhou)


Syameimaru Aya (Touhou)


Hamasaki Ayumi – Mad World (Full ver.)


Søge job i DK fra udlandet


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


DIY - Hæklede frø-låg


Patchouli Knowledge (Touhou)


Moriya Suwako (Touhou)


Moriya Suwako (Touhou)


Kirisame Marisa (Touhou)


National Quiz v04 c35


Rumia (Touhou)


Oshino Shinobu Doughnut (Bakemonogatari)



Latest Images

AI-kapløbet er på afveje

AI-kapløbet er på afveje