De vandopløselige vitaminer er indtil 1989 blevet betragtet som harmløse, også i høje doser og gennem længere perioder. Det er overordentligt sjældent at der sker forgiftninger, på grund af et højt vitamin indtag ved indtag af almindelige levnedsmidler. Den eneste undtagelse har hidtil været en abnorm indtagelse af lever fra visse arktiske dyr, vis indhold af vitamin A og D er så høje, at det kan fører til forgiftninger. I øvrigt findes der næppe noget levnedsmiddel med så højt vitamin indhold, at det ved ekstremt indtag, kan resulterer i forgiftning.
De fleste mineraler er toksiske i høje doser. I nogle geografiske områder udenfor Norden kan drikkevandet og nogle levnedsmidler have så høje indhold af fluer, eller selen, at forgiftninger forekommer. Teoretisk set kan ekstremt indtag af levnedsmidler med højt indhold af jern, zink, eller kobber fører til interaktioner i forbindelse med optagelsen af andre sporelementer. Det er dog tvivlsomt, om sådanne forhold kan påvises i den vestlige verden. Derimod kan et stort forbrug af visse kosttilskud have negative effekter.
