Hver eneste efterår får jeg lyst til min barndoms grønkålssalat med flødeskum, men først i år har jeg lavet den. Jeg har altid betragtet salater som middagens sunde indslag, og det har trods frydefulde barndomsminder krævet et par års tilløb at vende kål i friskpisket fløde.Jeg er glad for at have overvundet den barriere, for salater forklædt som dessert er kommet for at blive. Bare spørg grønkålssalatens fætter Waldorf. Ham ville vi da heller ikke være foruden. Jeg er desuden ret sikker på, at en salat som denne nok skal lokke lidt grønt i kålkræsne børn.
Jeg huskede ikke, hvad der ellers var på bordet sammen med grønkålssalaten og tænkte umiddelbart på vildt, mens smagen næsten kaldte på røget makrel. Hvorvidt det skyldtes et svagt minde eller om de to ting bare er skabt for hinanden vides ikke, men da jeg dagen efter bød min far på salatrester, fortalte han, at den havde været fast tilbehør til netop røget makrel.
Den kombination skal jeg snart prøve, og så skal salaten laves helt rigtigt med grøn - og ikke lilla - grønkål og luftigt - og ikke bamixpisket - flødeskum. I følge min far anrettede min mor altid salaten med appelsinskiver ovenpå, og det kan man selvfølgelig også - jeg er bare ret sikker på, at han tager fejl.(Men det får jeg ham aldrig til at indrømme)
Grønkål i flødeskum
6 stilke grønkål
2 æbler
2 appelsiner
1/2 dl hasselnødder
1,5 dl piskefløde
Skær stilkene af grønkålen, og hak bladene fint. Riv æblerne uden skræl, skær appelsinerne i bider og halver hasselnødderne. Bland det hele sammen. Pisk fløden til blødt skum, og vend flødeskummet i salaten.
