Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Dyrbys Mad: Anmeldese: Brasserie Granberg

$
0
0

Brasserie Granberg
Ny Adelgade 3
1264 København K.


I hjertet af København ligger der en fransk perle som jeg først nu har opdaget. Perlen er Brasserie Granberg som ligger lige ved Kongens Nytorv, men alligevel er gået uset forbi mig ? indtil nu! Jeg var forbi restauranten en lørdag aften med min kæreste. Vi havde bestilt bord i forvejen og det var også en god idé, da der især ved 19-tiden kom mange gæster.

Restaurantens facade er lavet i dybt mørkerødt træværk med store vinduer og caféborde langs fortovet. Når man træder ind af døren ankommer man til en lille entré der fører videre ind i selve restauranten. De tunge træmaterialer går igen inde i restauranten og er i dybe røde, grønne og blå farver. Bordene er klædt med hvide duge og på væggene hænger der franske malerier og billeder af forskellige stilarter. Lokalet er lyst op af flotte lysekroner og gammeldags lysestager på bordene.


Vi blev straks modtaget af et meget venligt personale og fik et bord tæt ved indgangen lige ved et af de store vinduer ud mod gaden. Jeg forestiller mig at stedet vil være super hyggeligt om sommeren når der er lidt mere liv i gaden udenfor og det ærgrede mig lidt, at der egentligt ikke sker så meget på Ny Adelgade, da det er en super hyggelig gade med gode potentialer. 

Da vi sad ved det store vindue ud mod gaden, glemte jeg indimellem at vi var i hjertet af København og fik drømt mig væk til en sidegade i Paris, for stemningen på Brasseri Granberg er utrolig autentisk og gennemført med alt hvad det indebærer!

Menukortet består af franske specialiteter og holder sig heldigvis kun til det franske køkken, hvilket understøtter oplevelsen af et autentisk fransk brasserie. Til forret valgte vi at dele en omgang Moules Marinières (blåmuslinger dampet i hvidvin og urter med fritter) til 145 kr. og til hovedret valgte jeg Confit De Conard (confiteret andelår) til 205 kr. og min kæreste valgte Jarret De Porc (langtidsporcheret svinekølle) til 185 kr. Dertil fik vi hver et glas rødvin.

Vi lagde ud med at få serveret noget meget lækkert brød som både var blødt, sejt og sprødt med dejlig fransk smør, og derefter kom vores blåmuslinger ind i en støbejernsgryde der var fyldt med de lækreste blåmuslinger, urter og fond, mums! Dertil blev der serveret sprøde fritter der så meget hjemmelavede ud, samt en mayonnaise der smagte til at være rørt op med sennep ? super lækkert måltid!


Efterfølgende fik vi vores hovedret som blev serveret meget smukt og simpelt. Min ret med confiteret andelår på en æblesauce og gratinerede kartofler, pyntet med brøndkarse og sprød persille og min kærestes ret med langtidspocheret griskølle på en meget velsmagende perlebygotto og råsyltede ribs.





Alt maden var virkelig veltilberedt og jeg kan ikke sætte en finger på noget af det! Stemningen på restauranten, tjenerne og maden gik alt sammen op i en højere enhed som gjorde, at det var et virkelig godt besøg og jeg gik meget veltilfreds derfra!


Efter MenuCard rabat på 20 % betalte vi 524 kr. for mad og vin, hvilket er en meget god pris i mine øjne. For besøget på Brasserie Granberg var ikke kun en god gastronomisk oplevelse, men en sanseoplevelse hvor jeg flere gange undervejs drømte mig til Paris. Og når en middag kan dette, kan jeg ikke andet end at give Brasserie Granberg 5 ud af 5 stjerner!


Jeg kan derfor kun anbefale Brasserie Granberg til alle der længes efter fransk velsmagende og veltilberedt mad, serveret i autentiske rammer!



Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine