Luksus version af romkugler lavet på ren chokoladekage. Havde bagt en chokoladekage, med henblik på at lave romkugler med kagen, dagen efter.
Jeg prøvesmagte lige et stykke af kagen mens den var lun, og gemte resten til romkugler.
Tjekkede også en anden god nem opskrift ud på romkugler her, som en anden måde at lave dem på.
Romkugler, min version (ca. 12 store.):
1 portion chokoladekage
2-3 spsk hindbærmarmelade
ca. 2 tsk rom essens el. mørk rom
kokosmel
Smuldr kagen i små stykker, og kom hindbærmarmelade i lidt af gangen, og rør det til en masse. Smag til med lidt romessens eller mørk rom. Rul større eller mindre kugler af massen, og tril dem i kokosmel. Kom i en bøtte, og opbevar dem på køl.
Det blev til nogle dejlige romkugler med en god intens chokoladesmag.
Velbekomme.