I går var jeg vittig, sarkastisk og skæg. I dag er jeg sølle, sengeliggende og smerteplaget. Huset flyder, nisserne glor dumt på mig, kagedåserne kan jeg ikke åbne men pyt for appetitten er væk. Julekiloene er allerede tabt før julen kom rigtigt i gang. Kan slet ikke overskue den jul, de manglende gaver, familiejulehyggen med æbleskiver og gløgg og gavebytning i morgen. Jeg er nedlagt. Sønnike spørger:”Hvad skal vi spise?” Jeg ved det ikke. Der er ikke købt ind, manden arbejder sent, der er ikke mere brød. Denne fredag skulle være en glædens dag, hvor juleferien ville lokke som en skøn og fredfyldt helle, fyldt med glæde, overskud og lykke. Sådan her skulle december jo slet ikke køre af sporet. Savner at være herre i eget hus og egen krop, at kunne handle på eget initiativ og finde glæde ved selv små jævne hverdagssysler.At kunne sætte en fredagskylling i ovnen, at høre musik med glæde, at bruge sofaen til afslapning og ikke som hospitalsseng. Følelsen af sygdom og plejehjem hviler tungt og tæppet er som et åg. Krimien nydes ikke men bruges alene som tidsfordriv. Der kigges på klokken. Uret tikker. Blomstermanden ringer på med den smukkeste buket. Kollegerne er søde. Så smukke blomster. Det var skønt at hilse på dem til juleafslutningen selvom den slog mig ud. Man er ikke klar til at møde verden med et nybrækket kraveben. Føre samtaler, bevæge sig hurtigt, holde sig oprejst. Det gik ikke. Det der normalt giver mig glæde kan jeg ikke følge med til. Nu sofa. Hver dag kan ikke være en fest. I morgen venter en ny dag. I nat vil jeg sove godt. I morgen vil jeg se lysere på alt igen. Tak fordi du står mig bi, i medgang og modgang Dag 3 efter kravebensbrud Mere inspiration fra […]I går var jeg vittig, sarkastisk og skæg. I dag er jeg sølle, sengeliggende og smerteplaget. Huset flyder, nisserne glor dumt på mig, kagedåserne kan jeg ikke åbne men pyt for appetitten er væk. Julekiloene er allerede tabt før julen kom rigtigt i gang. Kan slet ikke overskue den jul, de manglende gaver, familiejulehyggen med æbleskiver og gløgg og gavebytning i morgen. Jeg er nedlagt. Sønnike spørger:”Hvad skal vi spise?” Jeg ved det ikke. Der er ikke købt ind, manden arbejder sent, der er ikke mere brød. Denne fredag skulle være en glædens dag, hvor juleferien ville lokke som en skøn og fredfyldt helle, fyldt med glæde, overskud og lykke. Sådan her skulle december jo slet ikke køre af sporet. Savner at være herre i eget hus og egen krop, at kunne handle på eget initiativ og finde glæde ved selv små jævne hverdagssysler.At kunne sætte en fredagskylling i ovnen, at høre musik med glæde, at bruge sofaen til afslapning og ikke som hospitalsseng. Følelsen af sygdom og plejehjem hviler tungt og tæppet er som et åg. Krimien nydes ikke men bruges alene som tidsfordriv. Der kigges på klokken. Uret tikker. Blomstermanden ringer på med den smukkeste buket. Kollegerne er søde. Så smukke blomster. Det var skønt at hilse på dem til juleafslutningen selvom den slog mig ud. Man er ikke klar til at møde verden med et nybrækket kraveben. Føre samtaler, bevæge sig hurtigt, holde sig oprejst. Det gik ikke. Det der normalt giver mig glæde kan jeg ikke følge med til. Nu sofa. Hver dag kan ikke være en fest. I morgen venter en ny dag. I nat vil jeg sove godt. I morgen vil jeg se lysere på alt igen. Tak fordi du står mig bi, i medgang og modgang Dag 3 efter kravebensbrud Mere inspiration fra […]
