I dag kommer der et indlæg, som ikke har noget med KunstnerKram, kunst eller alle mine dyr at gøre. Det er personligt og jeg har skrevet den for at inspirere og gå foran andre som står i den samme situation jeg gjorde.
Jeg har vejet 30 kg mere end jeg gør nu. Det er ret vildt at tænke på, at jeg engang har været så tyk, at jeg var besværet af min vægt og var bundulykkelig. De nærmeste, dem der har fulgt mig, ved godt at jeg har været større, men andre som får min historie at vide, tror simpelthen ikke på mig. Tro mig - det er sandt.
Jeg har beskrevet processen før her på Facebook, da jeg besluttede at tabe mig, så i dag skal det handle om motivationen, til at fortsætte, når overvægten er væk.
Her i vinterferien har jeg trænet alle dage. Minus onsdag. Min krop trængte til at hvile.
Jeg satte mig et mål, om at give den gas, få flere kilo på og bare udforske og hygge mig deroppe.
Da jeg 85 % af tiden træner alene, kræver det virkelig at jeg har styr på mine prioriteringer og at jeg ved hvorfor jeg gør det. Hvis jeg ikke ved det, kommer jeg aldrig igennem og jeg mister min styrke og tro på mig selv.
Min motivation er flere forskellige ting.
Dem vil jeg nævne:
- Følelsen af at føle sig vildt lækker (og stærk og uovervindelig)
Den største er, følelsen før, under og specielt efter. Jeg tænker og mærker følelsen som jeg får, når jeg har været afsted. Den stolte følelse at jeg gjorde det. Følelsen af at være supertilfreds med mig selv og sidst men ikke mindst - følelsen af at føle mig lækker og stærk. Og da jeg 85% af tiden træner alene, kræver det at jeg er ufattelig selvdeciplineret og fokuseret.
Jeg kan vel bedst beskrive det som, at jeg tænker videre efter følelse af "jeg gider sgu ikke, jeg er træt, det nytter ikke noget". Jeg vender den om og tænker, hvordan jeg ville have det hvis jeg ikke gjorde det. Der sætter min vilje ind og lige pludselig, er det ikke så svært at vælge og komme afsted.
Det virker måske ikke som om det er så meget, og måske tænker du, at "skal der virkelig ikke mere til", og for mit vedkommende, så nej. De følelser, jeg lige har beskrevet, betyder alt for mig. Det driver mig og husk at det ikke altid behøver at være så indviklet.
- Rastløshed ud - træthed og afbalancering ind
Jeg er en rastløs sjæl i en rastløs krop, som til tider har en noget vild energi. Eller krudt som skal brændes af. Den eneste måde jeg kan få det ud er ved at træne. Det og så at være kreativ er stort set det eneste der virker. Så derfor betyder det at træne meget for mig.
Jeg løfter fortrinsvis jern, for det foretrækker jeg. For hver løft jeg tager til hver træning, jo mere slapper jeg af og mærker roen sprede sig i min krop. Den kan være lang tid. Det og så at føle mig stærk. Her taler ikke kun om musklerne, men også om hovedet. Den er mindst ligeså vigtig.
- Følelsen af at være spændstig
Den sidste jeg vil nævne, er den helt specielle følelse af at være spændstig. Den kan vel puttes under kategorien "forfængelig", og hvor er det dog fantastisk at have trang til at føle det. Sådan har jeg nemlig ikke altid haft det. Det er helt vildt fantastisk at give sig selv lov til at gå op i hvordan man ser ud og hvordan man har det indeni.
Når tøjet (specielt de små korte shorts og alle sommerkjolerne) bare lige sidder i skabet og man føler sig attraktiv. Når der ikke er buler, deller eller andre irriterende ting der stikker ud.
- Glæde og overskud i hverdagen
Når jeg træner regelmæssigt, får jeg et overskud og en glæde som jeg hapser af i hverdagen. Mine dage er ikke så længe lige nu, men når jeg skal i skolepraktikken igen er de lange. Og udover det, så tegner jeg og bruger en masse tid på KunstnerKram, som kræver lidt ekstra af det hele.
Udover det, så nyder jeg også at være noget for mine veninder, min mandlige investering
- Motiverende, at jeg ved hvad jeg vil opnå (og hvad jeg er fuldstændig ligeglad med)
I mit yndlingscenter i Slagelse, kommer der en meget trimmet og meget flot kvinde, som træner ligeså sent som mig. Efter 21.30. Hun har en flot og muskuløs krop - nogle ville sige det var for meget, andre ville elske det. Jeg synes det er fascinerende, og et eller andet sted beundrer jeg hende, for jeg ved godt hvad det kræver at se sådan ud.
Pointén med at fortælle om hende, er at jeg ikke vil se sådan ud. For jeg har hverken tid eller lyst til at træne så meget. I og med at jeg ved det, sparer det mig for at hige efter noget som jeg i virkeligheden ikke ønsker at være. Det er demotiverende ikke at vide hvad du vil. Men derfor kan jeg jo godt nyde udsigten, når jeg nu er deroppe.
- Andres beundring
Tro det eller lad være, men når andre siger det er sejt, at jeg træner, løfter, løber så soler jeg mig i andres beundring. Selvom det ikke er dem primære drivkraft hos mig, så er det alligevel bekræftende, at få andres beundring.
Det gælder ligeledes, når det handler om mit vægttab. En del har spurgt mig til råds igennem tiden, og hvis jeg kan hjælpe, motivere eller give det første lille skub i den rigtige retning, så gør jeg gerne det.
Måske har du andre motiver for at træne. Måske har du slet ikke nogen, eller måske er du slet ikke gået i gang med at tabe dig endnu. Der er forskellige grunde til at begynde, med en mere aktiv livsstil. Du skal vælge dem, som virker for dig. Lige meget hvad de er. Der er ikke nogle der er forkerte, kun masser af undskyldninger og dårlig samvittighed. Og den dårlige samvittighed, skal du ikke undervurdere, for den er magtfuld, kan få dig til at gå i stå og føle dig magtløs, hvilken så starter en ond cirkel.
Husk at du ikke kommer sovende til de positive følelser. Det kræver mod, styrke og fokusring og at du tør at vælge dig selv.
Husk at det du giver dit sind og din krop, kommer tifoldigt tilbage. Så det kan godt betale sige, at spendere lidt tid.
Nå ja, det glemte jeg næsten. Jeg har + en ven med, på mit fitnesskort til Fitnessdk.
Tør du at tage med mig ?
KunstnerKram fra Hanne