Oprindelsesbetegnelserne fra EU har eksisteret siden 1992, og sydeuropæerne bruger dem flittigt til at markere, at deres fødevarer er knyttet til et bestemt område. Tænk f.eks. bare på skinkerne fra Parma, San Daniele eller aceto balsamico fra Modena. Men hvad sker der egentlig i Danmark? Har vi slet ingen fødevarer, der kan beskyttes af EU's mærkning, og som hænger uløseligt sammen med et begrænset område?
I mange år har der faktisk kun været tre danske fødevarer, der prydes af EU's mærkninger, der i daglig tale forkortes BOB og BGB: De to oste Esrom og Danablu - og så gulerødderne fra Lammefjorden.
Forkortelserne står for Beskyttet Oprindelsesbetegnelse og Beskyttet Geografisk Betegnelse, og de bruges på fødevarer, der kun kan/må fremstilles i et begrænset område. De fleste husker Feta-sagen, hvor grækerne insisterede på retten til at bruge navnet.
I Sydeuropa har man i årevis benyttet sig af mærkningerne, både for at beskytte produkterne, men også for at markedsføre fødevarerne i udlandet. Det giver nemlig forbrugerne en sikkerhed for, at produkterne er fremstillet efter en række nøje fastsatte krav, der definerer produktionszonen. Samtidig defineres også kravne til dyrenes foder, race og opvækst.
I Danmark er vi stadig lidt tøvende overfor at mærkningerne, og området har i flere år stået i stampe. Men nu er der omsider flere produkter på vej, der er i gang med at blive godkendt. Det drejer sig f.eks. om kirsebærevin fra Lolland.