Da jeg fik fri i går, skyndte jeg mig hjem til et lille pitstop inden turen gik videre ned i haven. Pakket med et nyt BoligLiv, en pakke romkugler, lidt jordbær og en iskaffe kom jeg afsted og blev mødt med en græsplæne der var alt for lang til at man kunne ligge og slange sig på den. Så frem med græsslåmaskinen og i gang. Hold op det var hårdt! Og jeg blev da lige mindet om at der ikke skal gå lige så lang tid næste gang den skal klippes. Da græsset var blevet slået - og de fine små, flossede og lyserøde tulipaner var undgået - kom tæppet frem og jeg fik en halv times tid inden jeg fik fjernet lidt ukrudt så haven er nogenlunde klar til havevandring i weekenden. En dejlig dag med sol i haven - så er det noget ved at være haveejer :)
God dag derude!