![pelle2]()
Har du fulgt med ovre på Bagenørdens side på Facebook i dag vil du vide at jeg har været tungsindig og trist i dag. I morges kom jeg hjem fra dyrlægen med Pelle-hunden. Den har hostet længe – en tør hoste. For nogle år siden advarede dyrlægen os om at Pelle nu havde fået en mislyd på hjertet – en skavank mange hunde af racen Cavalier King Charles Spaniel desværre kæmper med. Da vi fik det at vide havde vi det som når teenagere får at vide at de skal dø om 1000 år når de bliver gamle engang. ORK det klarer vi da, det håndterer vi til den tid. Ligesom pensionsopsparingen og alle andre ubehageligheder. Nu er udløbsdatoen sat. Pellehunden skal have hjertemedicin, vanddrivende medicin og kontrolleres hyppigt. Den kan leve gennemsnitligt 2-3 år efter den er begyndt medicinering. Pelle-hunden er blevet svagere. Den er ikke til at vække om morgenen – den skal overtales til at komme på tissetur. Den sover, sover og sover, og hoster og hoster. Dagen i dag har jeg været ked af det og trist. Jeg er forundret. Jeg havde troet jeg ville være mere tapper. Jamen jeg vidste jo det uundgåelige ville ske og ja jeg vidste at man kun har et kæledyr på lånt tid. Ja men jeg ved også godt at edderkopper ikke er farlige og at det er mere farligt at køre i bil end at flyve. Jeg sørger. Pellehunden er ikke bare en hund, det er jo PELLE-hunden! Jeg er slet ikke klar til at familien skal slippe den hund. Den er så glad – og det bedste i verden, for den og for mig, er når jeg kommer hjem fra arbejde og vi sammen bruger 5 minutter på at hilse på hinanden. Det er det allerførste jeg gør. Sætter …
Læs videre Pellehunden – glad, blød, varm og helt uundværlig →