Ølandshveden har en god bageevne, fantastisk smag og et godt næringsindhold. Derfor er det en udemærket indskiftningsspiller til den klassiske tipo "00" mel.
Du kan læse lidt om ølandshveden her: http://www.grupemeyer.dk/oelandshvedemel.asp
Opskrift
- 350 g koldt vand
- gær på størrelse med en god ært
- 3 store spsk surdej
- 580g ølandshvedemel
- 18g salt
Vand blandes med gær og surdej. Herefter tilsættes al melet og salt. Det hele røres godt sammen indtil al melet er vådt.
Så stilles dejen med film på køkkenbordet i ca. 20 timer.
Dagen efter hældes dejen ud på en melet bagemåtte (f.eks. den bagemåtte) og deles i fire lige store klumper. Klumperne spændes godt på ved at folde hjørnerne ind mod midten. Pas på med at mase alle luftlommerne ud. Herefter kan du smide dem i køleskabet. Hjemme hos os er der oftest pizza om fredagen. Jeg laver dejen torsdag aften og triller det til kugler fredag morgen inden jeg smutter på arbejde, afleverer unger and the works. Det tager ingen tid med bagemåtten, som jeg bare smider i opvaskeren - vi har jo lavet produktet fordi vi selv manglede det :)
Du kan læse lidt om hvordan du ruller din pizzadej ud her. Jeg rullede faktisk denne dej ud med en rullepind, da jeg synes den var lidt mere sej end Tipo "00" versionen.
Bag den på en bagesten af stål - aka STÅLSTENEN. Alt efte din ovn osv. så skal den have en 5-12 minutter. Tydelig brun i kanten og sprød i bunden.
Fyldet på denne pizza var helt klassisk med tomatsauce, mozzarella, pepperoni og frisk basilikum (+en udgave med champignon). Jeg lavede også en med champignon. Hvis du mangler lidt inspiration til fyld, så kan du se læse disse:
Bagte cherrytomater | pizzafyld
Resultatet blev en sprød og ultra tynd bund. Man kan sagtens fornemme den dybe Ølandshvedesmag.














