Suppen er lynhurtig at lave (ca. ti minutter), og kan serveres med det samme hvis man bruger vand med isterninger i - den skal serveres iskold.
Har smagt suppen en enkelt gang for mange år siden, og det er første gang jeg laver den selv, men det bliver ikke sidste gang, den smager virkelig godt.
Server f.eks. med grillede majskolber med kryddersmør og hvidløgsbrød ved siden.
Opskriften har jeg fundet i et ældre Familiejournal - Mad fra alverdens lande, og har kun ændret en smule på den.
Jeg brugte en dåse hakkede tomater, men ellers bruges friske søde tomater.
Suppen:
5 store modne tomater, el. en ds økologiske hk tomater
1 gul el. rød peberfrugt, i mindre tern
2 hvidløgsfed, fintsnittede
1 syltet drueagurk, fintsnittet
2 skiver brød el. toast uden skorpe, smuldret
ca. 1 spsk eddike
4-5 spsk olivenolie
ca. 3 dl isvand
salt og peber
evt. hakket persille, til drys
Snit peberfrugt, hvidløg og drueagurken. Blend det sammen med det smuldrede brød, tomaterne. Tilsæt olie, eddike, og vandet lidt af gangen under omrøring, til den har en passende konsistens, den skal ikke være for tynd. Smag til med lidt salt og peber.
Drys med lidt persille ved servering. Server suppen hel kold, med f.eks. hvidløgsbrød og majskolber med kryddersmør.
Velbekomme.














