Kage! Kage! Kage!: Kagens Dag? Sig mig, tager I p** på mig?

Mor er ikke vred. Mor er skuffet.
Jeg har været til Kagens Dag på Københavns Rådhus for et par timer siden, og vi taler om en seriøs mangel på afstemning af forventninger. Jeg har deltaget nogle gange før, så jeg ved, hvordan det "plejer" at være. Jeg er normalt ikke den store tilhænger af netop plejer-konceptet, men det er mest fordi jeg er åben for forandringer - hvis jeg altså vel at mærke bliver gjort bekendt med, at der sker forandringer. Og måske især, hvis forandringerne er til det bedre.

Jeg ER klar over, at de deltagende bagerier ikke får noget for indsatsen; de bidrager til den gode sag: indsamling til Børnecancerfonden. Men når man får en sundhedsborgmester, en oldermand og en kongelig skuespiller til at tale varmt og længe om kagernes velsignelser, om de søde frembringelser, der nu vil følge i det kvalitetsmæssige kølvand brudt af noma og det nye nordiske køkken, og om håndværkstraditioner og kærlighed, så er det ikke i orden stort set kun at servere klassens-time-kager, cupcakes og andre kager, som man nemt kunne gøre bedre selv.
Cupcakes kan - bevares - være fine og i orden på deres helt egne præmisser, men man behøver altså ikke at være udlært håndværksbager for at ruske en hurtig dej sammen og smide noget kulørt smør-(margarine-)creme genne en tylle og kaste noget færdigkøbt krymmel ovenpå. Sorry. Det er det, som vi selv kan finde ud af.

Bradepandekager? Sig mig, havde I glemt, at der kom gæster i dag?

Finanskrisen kan ikke få hele skylden. Men hvad F***** er der sket, siden vi skulle spises af med et så ringe udvalg af kager?

Et udvalg.

Småkagerne fra Centerbageren var faktisk helt ok. Fine, enkle smørbagte småkager, der ikke gav sig ud for at være noget andet. Men en cupcake med hindbærkunstig frosting? Nej tak. En oversød kransekagetop? Nej, heller ikke med en vindrue og grønne glimmerfrynser. En velvoksen napoleonshat? Ja, den gjorde ingen skade, men altså heller ikke noget særligt for nogen. Øv!

Jeg havde ellers ikke fået købt billet. De fleste billetter til arrangementet sælges til kagetosser, der møder personligt op i Industriens Hus på Islands Brygge en tidlig tirsdag morgen i april med lommen fuld af kontanter. Det er superbesværligt, men har den store fordel, at det frasorterer den såkaldte støvsugerbande; altså sultne pensionister og andre med sans for at suge noget fælles ned i en personlig taske. Men det betød altså også, at jeg ikke havde fået billet i år.

Til morgen opdagede jeg så, at der stadig var få ledige billetter tilbage. Jeg skrev en mail til Københavns Bagerlaug og fik hurtigt svar, at jeg kunne prøve enten på Islands Brygge inden 10.30 eller på Rådhuspladsen mellem 11 og 12.30. Det måtte være et tegn. Jeg runder næsten dagligt Rådhuspladsen på vej til arbejde, og jeg kunne da godt få det til at passe med kl. 11.
Som sagt så gjort. Altid søde og venlige Rikke Gryberg, der nu er chefkonditor hos Centerbageren, var i gang med at få fyldt rådhuset med en masse kager, og hun havde netop nogle ekstra billetter til salg. I løbet af ganske få minutter var jeg udstyret med to billetter, og jeg kunne tage på arbejde i et par timer inden adgangen til de hellige haller.
Nu havde jeg i sagens natur ikke haft tid til at glæde mig helt vildt meget, og jeg skal også nok komme mig over den kedelige oplevelse, men jeg skammer mig lidt på alle rigtige kageelskeres vegne.