Jeg fucking hader at flytte. Der er kaos, tunge løft, planlægning, booking, asen, masen og prusten. Der er løben op og ned. Der er løben ud og ind. Der er kørsel med bil og trailer. Der er bakning med trailer. Tilbage. Der er juridiske papirsager, arbejde på nettet, der er veninder og venner og forældre der bliver kede af det. Jeg mangler altid noget, får altid stjålet noget, mister altid noget. Jeg glemmer ting og husker alligevel det meste. Jeg hader så meget at flytte.
Jeg kan kun håbe, at det er det hele værd, når det er "min mandlige investering" jeg skal flytte sammen i en stor lejlighed i hyggelige Slagelse med stuk i loftet og alt hvad den kan trække af kærlighed.
KunstnerKram fra Hanne
