Næsten klassisk tournedos Rossini. Det kommer lidt an på om du er til foie gras eller ej.
Hvis du ikke er til Foie Gras så kan du bruge denne opskrift som kommer meget tæt på smagsmæssigt.
Der er link til en ande paté HER
4 personer
4 Store tournedos af oksemørbrad
4 kviste timian
2 fed hvidløg
Smør
4 tykke skiver daggammelt brød
4 skiver Foie Gras eller lav en andelever Paté se HER
Trøffel – hvis sommertrøffel bruges også lidt trøffelolie
Kom salt og peber på bøffen og steg den i smør tilsat timian og hvidløg.
Den skal have ca. 4-5 minutter på hver side alt efter hvor rød du ønsker den og hvor tyk den er.
Lad det hvile 5 minutter før servering
Rist foie gras eller en tyk skive pate på hver side og læg det oven på bøffen mens den hviler.
Steg brødet i resterne fra andeleveren sammen med lidt smør.
Sauce:
1 dl Madeira koges ned til 1/3 og der piskes masser af smør ned til du har en let tyknet sauce
Kom små trøffeltern i og varm forsigtigt saucen op uden den koger.
Anret:
Kom en skive ristet brød på en tallerken og dryp sauce rundt om og lidt på brødet.
Kom bøf/lever på brødet og slut af med revet trøffel og evt. trøffelolie
En fyldig rødvin til denne fede kraftige ret. Her en Hacienda de Monasterio Reserva 2009 i glasset.
















