
Så kommer der lidt opdatering her fra Slagelse, da det er noget tid siden jeg har skrevet til jer.
Dagene lige nu er super lange for mig. Når jeg kommer hjem 16.30 fra elevpladsen er jeg træt og jeg orker ikke og gider ikke noget. Der er så meget jeg skal lære, lytte til, tage stilling til og valg hver dag. Jeg lærer mine kollegaer og firmaet at kende. Jeg sidder og åbner og tegner i filer hver dag som er meget dyre maskiner. Så jeg har fået ansvar fra dag 1. Men jeg kan lide det, men det kræver alt min koncentration.
Mad får jeg heller ikke lavet meget af. Og dog. I næste uge skal "min mandlige investering" på øvelse, så jeg bager pølsehorn og pizzasnegle efter ønske til ham, her i weekenden. Det nyder jeg faktisk. Jeg får slappet helt og kommer ned på jorden når jeg bager.
Jeg får heller ikke tegnet. Og jeg sidder heller ikke foran min pc, på det virkelig lækre kontor vi har fået indrettet. Jeg regner med at lysten kommer til vinter. Det plejer den.
Min træning får jeg heller ikke passet. Men det plejer også at komme tilbage, når lysten og overskuddet er der.
Det er mærkeligt at bo i en lille by som Slagelse. Noget af det der har ramt mig hårdt, er at jeg ingen bil har. Man kan ikke komme rundt her i oplandet, uden en bil. Sådan har jeg aldrig haft det før. Det provokerer mig virkelig. Der sker ikke rigtig noget spændende i Slagelse, og alle de sjove ting sker udenfor byen. Men sådan må det være lige nu.
Men hvor er det dejligt, at bo sammen med ham. Virkelig dejligt. Vi nyder det virkeligt og lejligheden her er bare så superlækker. Her i Slagelse får jeg meget mere plads for pengene.
Så vi hygger os, på trods af lange dage og noget tilvænning.
Nu skal jeg slå en dej ned til pizzasnegle. Kan I hygge jer.
KunstnerKram fra Hanne












