Fiskeburger med italiensk islæt med en hjemmelavet bolle
4 personer
4 Torskefileter
1 håndfuld fint hakket persille
Basilikum
1 citron
Frisk revet parmesan
4 skiver parmaskinke
Kørvel/basilikum mayonnaise:
2 æggeblommer
1 spsk. citronsaft
1 tsk. sennep
Salt/peber
Neutralsmagende olie (ex.koldpresset raps)
Hakket kørvel og basilikum
BURGERBOLLER – se opskrift her (eller køb nogle gode hos bageren)
Fisken:
Kom olivenolie på en pande og drys hakket persille ned i olien.
Kom fisken på og steg den til man kan se den er tilberedt til lidt over midten af fisken.
Vend den og tag panden af blusset og lad fisken stege færdig ved eftervarmen.
Drys med salt og peber samt citronsaft før servering.
Tilbehør:
Parmesan chips – Den revne parmesan lægges på bagepapir og kommes i ovnen ved 180 grader i små bunker.
Den flyder lidt ud og den er færdig stegt når den bliver gylden og lidt mørk i kanterne.
Parmaskinken ? Steg skinken i ovnen ved 190 grader, mellem to stykker bagepapir og et lille fad oven på.
Efter 5-7 minutter tages fadet og det øverste bagepapir af og fortsæt med tilberedning til skinken er sprød.
Afkøl på fedtsugende papir.
Samle burgeren:
Burgerbollen skæres over og varmes på skærefladen, gerne på en grill pande.
Kom basilikum på underbollen og fisken oven på.
Kom mayonnaise oven på fisken.
Kom parmaskinken oven på og afslut med overbollen.
Server parmesanchips op af burgeren.















