Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Smag Aarhus: 7 takeaways til tømmermændsramte

$
0
0

GUIDE Vi har alle været der. Dagen efter en aften med en omgang for meget. Vi kommer dig til undsætning med 7 takeawaysteder, der kan kurere selv de ondeste tømmermænd. Af Kathrine Nørgaard Hansen Du vågner op om morgenen med hovedet fastgjort på puden og en halvspist shawarma på natbordet, som ikke er så lokkende som kl. 5 i morges. Hovedet er på overarbejde, og du er klar til junkfood. Men hvor skal du gå hen, hvis du vil have tømmermændsmad i topkvalitet og ikke bare noget fra den lokale pizzapusher? Her er en guide med 7 fortrinlige takeawaysteder. Hotdog i nye klæder i Latinerkvarteret Haute Friture, Graven 16, 8000 Aarhus C Efter flere afholdte DM i hotdog og ikke mindst street food-bølgens indtog er den klassiske hotdog tilbage i form af den såkaldte gourmethotdog, der efterhånden fås i alle mulige former. I Aarhus er vi særligt glade for gourmetgrillbaren Haute Fritures udgave, som bærer navnet Lecoq Dog og fås til 29 kroner. Ved første øjekast ser den måske ikke ud af meget, men det bliver hurtigt gjort til skamme, når du tager den første bid. Pølsen er en fransk-marokkansk Merguez-pølse, brødet er af lidt grov karakter, og fyldet består af snittet hvidkål med sauce af chili-mayo og yoghurtdressing. Sødmen og syren fra denne kombination giver Lecoq Dog en overraskende smagsoverlevelse, som holder længe efter den sidste bid. Vi anbefaler at bestille minimum to ? det er vel dagen derpå. Fish ‘n’ chips i bistrostil på Mejlgade Oli Nico, Mejlgade 35, 8000 Aarhus C Den hyggelige gastro-grillbar OliNico i Latinerkvarteret har specialiseret sig i rustik takeaway i fransk bistrostil, som trækker folk til fra nær og fjern. Menukortet er enkelt med en skiftende tre retters aftensmenu til 130 kroner og forskellige faste kendinge fra det franske landkøkken. Mod tømmermændene kan vi anbefale OliNicos udgave af de klassiske fish ‘n’ chips, hvis håndskårede pomfritter er i en liga for sig selv. Sharing is caring, så hvis I er to eller flere, anbefaler vi, at I køber flere retter til deling. Så kan I også prøve sprødstegte kaninlår og den håndskårede skinke med hjemmebagt brød, der er perfekt til en rigtig gang selvforkælelse. Hvis I ikke tager lækkerierne med hjem, kan I spise på stedet, der er indrettet med masser af charme og personlighed, men bemærk at antallet af siddepladser er begrænset. Amerikanske burgere på Nørre Allé Murphy’s Burger Joint, Nørre Allé 78, 8000 Aarhus C Med et simpelt menukort bestående af en hamburger til 50 kroner og en cheeseburger til 55 kroner har Murphy´s Burger Joint på Nørre Allé forstået, at lidt kan gøre det, når du mestrer det til perfektion. Burgerne på stedet er sublime, og vores tømmermændshjerte banker et ekstra slag, når vi tager den første bid. Du kan også få bacon som tilkøb, og skulle du have lyst til pomfritter og sodavand, kan du investere i en menu til 75 kroner. En lækker detalje er, at burgerbollen er smurt, inden den er varmet, hvilket gør den ekstra saftig. I kan nyde maden på stedet, hvis rustikke indretning gør det ganske hyggeligt og uformelt, og hvis I skal i gang med festen igen, sælger de også øl. Bemærk at Murphy?s kun imod betaling med kontanter eller MobilePay. Sunde sandwiches på Frederiks Allé Café Glad, Frederiks Allé 127, 8000 Aarhus C Caféen Glad på Frederiks Allé har specialiseret sig i at gøre aarhusianerne gladere med takeaway lavet på økologiske råvarer af høj kvalitet og sundhed som omdrejningspunktet. En café med speciale i sund takeaway, tænker du? Yes, og du skal ikke lade dig afskrække, selvom du er tømmermændsramt. Stedets menukort omfatter både varme retter, sandwiches og en morgenmads- eller brunchtallerken, der har vundet prisen som Byens Bedste Morgenmad / Brunch på portalen AOA i 2014 og i 2015. Vi anbefaler at tage sandwich mod tømmermændene, for eksempel varianten med økolaks, kapers, sæsonens salat, råsyltede rødløg og hjemmerørt mayo, der smager fantastisk og kan blive din for 65 kroner. Lækkert og farligt vanedannende! Spicy thailækkerier på Trøjborg Thai Plus, Tordenskjoldsgade 1, 8200 Aarhus N Med få siddepladser lægger den asiatiske takeaway Thaiplus på Trøjborg op til, at du tager maden med hjem. Men det gør ikke noget, når lækkerierne er en herlig blanding af forretter, supper, stegte nudler, sushi og klassiske risretter med kød og grønt. Du får kort sagt få alt, hvad tilhængere af det asiatiske køkken kan begære. Retterne er bygget op omkring få ingredienser, som komplimenterer hinanden godt og giver en særlig madoplevelse, der med garanti kan sende tømmermændene på flugt. Vi er især glade for Kaeng Khiew Wan i form af oksekød stegt i grøn karry med grøntsager, kokosmælk og sød basilikum, som giver retten en overraskende spicy sødme. Prisen er 89 kroner, og balancen mellem de sprøde grøntsager, krydderier og kød er perfekt og giver masser af smag. Traditionsrig pita på Vestergade Jacob?s Pita Bar, Vestergade 3, 8000 Aarhus C De fleste aarhusianere kender Jacob?s Pita Bar fra de sene nattetimer, hvor der skal tankes op efter en bytur, inden jagten på en taxa sætter i gang. Men stedet er bestemt også et besøg værd dagen derpå. Den centralt beliggende pitabar er en del af restauranten Jacob?s barBQ, der med over 40 år på bagen er et af de ældste spisesteder i Aarhus. Stedet laver en pita, som er i en klasse for sig selv, og vi er specielt glade for stedets pitabrød med hjemmelavet bøf, hvis kvalitet og mørhed ligger et niveau højere, end du normalt oplever på den lokale grillbar. Herligheden koster 50 kroner, og vi anbefaler at opgradere til en menu med sprøde pomfritter til en samlet pris på 84 kroner. Italiensk pizza i hjertet af Åbyhøj Delizioso, Silkeborgvej 257, 8230 Åbyhøj Deliziosos pizzaer, eller pizze som de kalder dem, er ikke uden grund nogle af de foretrukne blandt folk på jagt efter autentisk italiensk pizza i Aarhus. Med blot fire siddepladser fungerer Delizioso i praksis som en takeaway, og stedet trækker folk til fra nær og fjern, der vil opleve den ædle pizzakunst på nært hold. Vi er især glade for stedets Pizze Carpaccio med frisk mozzarella, parmesanost og bresaola til 85 kroner. Kødet er letsaltet og tørret, hvilket giver en sublim smagskombination af det fede og salte i en tilpas balanceret mængde, der er lige efter bogen til mad dagen derpå. Bonusinfo: Hvis Åbyhøj er for langt væk for dig, har Delizioso også en filial på Trøjborg. Buon appetito! Læs guide: 5 knivskarpe burgerjoints i Aarhus Læs guide: 6 italienske pizzajoints du skal prøve Læs guide: 6 sandwichbarer i særklasse

Indlægget 7 takeaways til tømmermændsramte blev vist første gang den Smag Aarhus.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Latest Images

AI-kapløbet er på afveje

AI-kapløbet er på afveje

Trending Articles


Anders Agger i Herstedvester


SMÅ TRÆER I KRUKKER


Mazda 6 2019 Limousine - Rost an Achsen & Bremsanlage


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Saigyouji Yuyuko PC (Touhou)


Moriya Suwako (Touhou)


Moriya Suwako (Touhou)


Rumia (Touhou)


National Quiz v04 c35


Rumia (Touhou)


Søge job i DK fra udlandet


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


DIY - Hæklede frø-låg


Patchouli Knowledge (Touhou)


Kotiya Sanae (Touhou)


Flandre Scarlet (Touhou)


Hakurei Reimu EyeGlasses (Touhou)


Kirisame Marisa (Touhou)


Syameimaru Aya (Touhou)


Hamasaki Ayumi – Mad World (Full ver.)



Latest Images

AI-kapløbet er på afveje

AI-kapløbet er på afveje