Gastromand.dk: Guiden har nået pensionsalderen!

Som de fleste med bare en perifær gastronomisk interesse nok har opdaget, ruller Michelin-hjulet endnu en omgang i morgen, onsdag. Dette betyder et par dages mediehysteri og stjernegætteri, efterfulgt af glæde hos de få udvalgte og skuffelse hos de mange forbigåede restauranter, for derefter at vende næsen mod endnu et år, med jagten på de forjættede stjerner. Michelin-guiden er både uddateret og inkonsistent, spørger man Lars Bjerregaard, journalist, madskribent og mangeårig anmelder på Information. Men det er ikke det største problem...det største problem er dig, kære foodie! Af Lars Bjerregaard For over 100 år siden skabte de dækfremstillende brødre André og Edouard Michelin en restaurantguide til Frankrig som egentligt var tænkt som en måde at få sat gang i bilsalget, som var stort set ikke eksisterende i Frankrig dengang, og dermed også i dæksalget, som jo, ikke overraskende interesserede de to. Nu om dage er guiden blevet ikke alene en succes, men pejlemærket, blåstemplet og referencerammen inden for al gastronomi. År efter år er det Michelininspektørerne der vender tommelfingrene op eller ned for det væld af restauranter, for hvem den årlige uddeling af stjerner er make or break for forretningen. Er der en ny stjerne, beholder man den man har eller, gys, mister man én? Spændingen I branchen er hvert år til at tage og føle på, kan jeg godt garantere. Og selv om jeg har lovet mine dygtige venner i restaurationsbranchen ikke at hidse mig op over Michelinhysteriet i år, som jeg har gjort de sidste par år, så skal den bund-elitære og totalt uigennemsigtige guide, da lige have et kærligt ord med på vejen. [caption id="attachment_36785" align="aligncenter" width="610"] De eftertragtede stjerner...[/caption] Min hovedanke mod guiden er ikke, at den har skabt køkkenchefer, der er lige så kompetitive som elitesportsudøvere og opmærkomhedssyge som lokalpolitikere. Det har de altid været. Ej heller, at den har skabt et væld af køkkenchefer, som er holdt op med at lave mad til gæsterne men derimod til et spøgelse, en michelininspektør ingen ved hvordan ser ud. Som en hanrej, der prøver at gætte hvad en enigmatisk, humørsyg elskerinde behager lige netop den dag med udgangspunkt i hvad hun kunne lide sidst hos de andre hanrejer hun jævnligt frekventerer. Ej heller, at den lader hånt om det faktum at uforglemmelige spiseoplevelser med højt håndværksmæssigt niveau ligeså vel kan opnås i et hul i væggen i Shanghai som på Arpege i Paris. Min hovedanke er dig, kære spiser. Guiden har skabt dig, den hovedløse gastro-turist som rejser rundt med guiden under armen som en pissedyr og inderligt ligegyldig tjekliste, der kan krydses af efterhånden som bestikket er lagt og munden tørret for sidste gang. Den spisende, som ikke er ude for at opleve med gode venner og familie men som blot ønsker at sætte et flueben og lave en indtjekning på det foretrukne sociale medie. Been there, done that, didn?t taste a thing. [caption id="attachment_36797" align="aligncenter" width="292"] 266 nordiske restauranter nåede med i årets guide[/caption] På den gør du dit til, at den kulinariske udvikling stagnerer over hele verden fordi køkkencheferne kan se at michelingætteriet giver kunder. Så skide være med at man dagligt må gå på kompromis med kreativitet, lyst og egne ambitioner ude i køkkenet - så længe inspektørerne er glade og iphone-kameraerne knipser ude I restauranterne. Over 100 år gammel og mere magtfuld end nogensinde ? det er på tide at pensionere guiden. For smagens skyld. Rammer Lars plet eller Michelin Guiden stadig det eneste rigtige?