Jeg havde fødselsdag i lørdags - og det er måske ikke det, kvinder taler mest om normalt. Men jeg synes nu, det er hyggeligt og dejligt at blive fejret lidt, at have gæster og hygge sig med mennesker, der betyder meget for mig.
![]()
Mette spurgte dagen inden, om jeg var klar til at blive 55 - og svarede ja, det var jeg. Jeg havde ikke helt styr på mad og broddækning, men jeg var klar til at blive 55. Og sådan har jeg haft det i mange år: At jeg synes, det er fint at være lige præcis der, hvor jeg er nu. Jeg har intet ønske om at være yngre eller være et andet sted i mit liv. Er faktisk ret godt tilfreds med at være, hvor jeg er: Med voksne børn og en sød kæreste. Med en søster her på Fyn, og gammel far i Nordjylland. Et velsignet liv, som jeg kun kan være glad og taknemmelig for.
![]()
At have fødselsdag på den dato, hvor Danmark blev besat i 1940 er selvfølgelig lidt specielt. Og mærkeligt, at selv her 76 år siden at det skete, så huskes det stadig som en vigtig dato i mange menneskers bevidsthed. Som jeg netop læste i Kristelig Dagblad, så skal der en ny verdenskrig til, for at ændre det. Den 9. april er noget fælles i danskeres nationale bevidsthed. Interessant pointe.
![]()
Det lille oliventræ er en gave fra børnene - med en kommentar om, at det jo nu kunne være med til at tælle positivt på mit CO2-regnskab. Det er lidt sjovt, for det er ikke noget vi sådan før har tænkt på og talt om, men al snakken, planlægningen og drømmen om sommerhuset har givet os alle et nyt fokus på klima og bæredygtighed :-)
![]()
Der blev bagt en del til fødselsdagen, småkager, lakridskage og disse muffins. De var bagt med kokosmasse, noget jeg ikke tidligere havde prøvet at bage med. Det gik godt, og de smagte godt. Men blev bare aldrig serveret - for der var en kat, der også syntes, de så interessante ud og valgte at se nærmere på dem. Så i hast blev der bagt nogle andre - med citron.
En dejlig fødselsdag var det! Og med det skønneste forårsvejr, som har gjort, at alt pludselig er blevet let lysegrønt udenfor. Og der dufter lysegrønt af græs. En virkelig dejlig duft :-)
God mandag.
Jette![]()
Mette spurgte dagen inden, om jeg var klar til at blive 55 - og svarede ja, det var jeg. Jeg havde ikke helt styr på mad og broddækning, men jeg var klar til at blive 55. Og sådan har jeg haft det i mange år: At jeg synes, det er fint at være lige præcis der, hvor jeg er nu. Jeg har intet ønske om at være yngre eller være et andet sted i mit liv. Er faktisk ret godt tilfreds med at være, hvor jeg er: Med voksne børn og en sød kæreste. Med en søster her på Fyn, og gammel far i Nordjylland. Et velsignet liv, som jeg kun kan være glad og taknemmelig for.
At have fødselsdag på den dato, hvor Danmark blev besat i 1940 er selvfølgelig lidt specielt. Og mærkeligt, at selv her 76 år siden at det skete, så huskes det stadig som en vigtig dato i mange menneskers bevidsthed. Som jeg netop læste i Kristelig Dagblad, så skal der en ny verdenskrig til, for at ændre det. Den 9. april er noget fælles i danskeres nationale bevidsthed. Interessant pointe.
Det lille oliventræ er en gave fra børnene - med en kommentar om, at det jo nu kunne være med til at tælle positivt på mit CO2-regnskab. Det er lidt sjovt, for det er ikke noget vi sådan før har tænkt på og talt om, men al snakken, planlægningen og drømmen om sommerhuset har givet os alle et nyt fokus på klima og bæredygtighed :-)
Der blev bagt en del til fødselsdagen, småkager, lakridskage og disse muffins. De var bagt med kokosmasse, noget jeg ikke tidligere havde prøvet at bage med. Det gik godt, og de smagte godt. Men blev bare aldrig serveret - for der var en kat, der også syntes, de så interessante ud og valgte at se nærmere på dem. Så i hast blev der bagt nogle andre - med citron.
En dejlig fødselsdag var det! Og med det skønneste forårsvejr, som har gjort, at alt pludselig er blevet let lysegrønt udenfor. Og der dufter lysegrønt af græs. En virkelig dejlig duft :-)
God mandag.
Jette
