![smukfest]()
I jagten på den bedste festival burger, er vi nu nået til Skanderborg, hvor SmukFest i disse dage fylder bøgeskoven med musik og fest.
Onsdag var dagen, hvor festival pladsen for alvor åbnede. Vejret var regnfyldt og som mange andre var vi lidt afventende med at drage afsted, før vejrudsigten sagde at regne skulle stoppe. Endelig var der bedring i vejret og vi hoppede i bilen og kørte mod den officielle Smukfest parkering, og her skulle det vise sig, at vi nok ikke var de eneste, der lige havde reddet regnen af - målt på køen til parkering. Men vi fandt en plads uden at køre fast (heldigere end andre) i den lidt bløde mark. Herefter gik vi mod shuttle-busserne til festivalpladsen, og efter 30 minutter hvor kun få allerede fyldte busser kørte forbi gav vi op, og som mange andre begyndte at gå mod pladsen - logistikken her var ikke imponerende. Vi fik vores armbånd på med betalingschip, sat penge på chippen, og var nu klart til jagten på burgere. Dog viste det sig kort efter, at der var en del startproblemer med at betale med chippen - hen ad dagen kom der heldigvis gang i systemet.
Efter den lidt tunge start, blev det ret hurtigt klart for os at der faktisk var temmelig meget styr på sagerne på Smukfest. Man bliver sgu imponeret over alt hvad der er bygget op i skoven, og det bliver vildere og bedre år efter år.
Findes Danmarks bedste Festivalburger på SmukFest?
Her et udvalg af de burgere, vi har smagt...
Tulips Bacon Burger
https://www.instagram.com/p/BIrderPDASV/?taken-by=gastromanddk
Tæt ved indgangen i Sherwood, finder man hurtigt den første burger bod, eller bacon bod som det reelt set er. Burgeren er velsmagende og mættende, og selvfølgelig ikke rettet mod dem, som er til grønsagsburger - det primære er her kød, ost og selvfølgelig bacon, med rigelig mulighed for tilkøb af sidstnævnte. Foruden burgere kan du også her få snacks som bacon-fakler og bacon-is. En anden ting som man også hurtigt lægger mærke til er, at Danish Crown og Tulip er massivt repræsenteret i år - hele 7 boder rundt på pladsen.
![bacon]()
[rating stars=4]
CANBlau: Smukfest burger 2016
https://www.instagram.com/p/BIrgoWADfbA/?taken-by=gastromanddk
CANBlau kender vi både fra Aarhus og Aalborg, så her havde vi allerede høje forventninger. Burgeren her slog heller ikke fejl, meget velsmagende og sammenhængende burger med grillet gris på yakitori grill og asiatisk inspirerede smagselementer. Hvis du har taget den lidt større sult med finder du måske burgeren, eller nærmere slideren, en smule lille. Men så kan du jo tage to, eller spæde op med flere af de andre tapasretter. Vi prøvede også kræfter med deres grillet okse med svampe og patatas bravas, begge to ganske fornuftige retter.
[rating stars=5]
Arizona Burger
https://www.instagram.com/p/BIsscloD0Cf/?taken-by=gastromanddk
Arizona burger er en festival klassiker - den har altid været der, og det vil den sikkert blive ved med. Det er en standard burger, bolle smurt i burgerdressing, salat, agurk, løg, bøf, flydende ost og meget ketchup.
![arizonaburger]()
[rating stars=3]
Bøfsalon: Kælen Kalv Burger
https://www.instagram.com/p/BIvEKXNjqrk/?taken-by=gastromanddk
Igen er vi på besøg hos en af Danish Crowns boder, her Bøfsaloonen. Burgeren var en rustik bolle, med sous vide tilberedt tykstegsfilet af dansk kalv med salat, dilddressing, hakkede pickles, og syltede og ristede løg. Jeg synes faktisk, det hang meget godt sammen.
[rating stars=4]
Martin Ib's bøfsandwich
https://www.instagram.com/p/BIvWLpojf-7/?taken-by=gastromanddk
Igen en festival genganger, som gør sit arbejde konsekvent. Her skal vi lige have gang i kniv og gaffel, og hvis bare sovsen er god kan det næsten ikke gå galt - og sovsen var velsmagende og tilpas saltet.
[rating stars=4]
Jagten på Danmarks bedste Festivalburger fortsætter
opdateres...