Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Smag Aarhus: 6 oversete takeawaysteder i Aarhus

$
0
0

TAKEAWAY Drop den sædvanlige nr. 7 fra den sædvanlige pizzapusher og kig forbi et af byens mere oversete takeawaysteder. Hvorfor altid vælge det sædvanlige fra den lokale takeawayjoint, når Aarhus har et hav af spændende muligheder inden for transportabel mad og takeaway? Vi har spist os gennem byen og giver dig hermed en guide til 6 oversete to go-steder i Aarhus til næste gang, dit køleskab er gabende tomt. God appetit! Berliner-cool på Thorvaldsensgade VW Café, Thorvaldsgade 17, 8000 Aarhus C Den lille VW Café er som regel hyppigt besøgt trods for sin lidt skæve placering på den trafikerede Thorvaldsensgade, og trods café-navnet har stedet også en fin takeaway. Du går aldrig galt i byen med to go-versionerne af stedets enkle, velsmagende retter, som er i en priskasse, hvor alle kan være med. For eksempel tager deres sandwiches kegler, og vi anbefaler i dén grad sandwichen Svin med Milano-pølse med syltede rodfrugter, chilimayo, sprøde æbler, salat, syltede rødløg og persillepesto til 52 kroner. Er du til et sundere måltid, anbefaler vi caféens salat af braiseret kylling i tomatpesto med grønt, persillepesto, syltede rødløg, som smager så vanvittigt godt, at man glemmer, at det ?bare? er en salat. Go get it! Salaten fås i to størrelser til 52 eller 67 kroner. Et plus ved caféen er i øvrigt den cool Berliner-indretning, der sidder lige i øjet. Lækre sandwiches på Frederiks Alle Hos Dania, Frederiks Allé 60, 8000 Aarhus C Med et lækkert og bredt udvalg inden for sandwiches kan du med garanti finde din favorit hos det hygglige takeawaysted Hos Dania, der ligger på Frederiks Allé lige ved jernbanebroen. Her kan du få en sandwich med enten ciabattabrød eller baguette, og der findes både almindelige eller grove udgaver. Selvom udvalget er bredt, er det karakteristisk for alle stedets sandwiches, at der er tænkt nøje over sammensætningen af fyld. Prøv for eksempel en fransk sandwich med røget skinke, mayonnaise, cornichon, salat og sennep i grov ciabattabrød til 45 kroner. På drikkesiden har Hos Dania smoothies, milkshakes og friskpresset juice, som fås i to størrelser til 30 og 40 kroner stykket. Vi er ikke mindst vilde med stedets Green Juice, der består af spinat, æble, lime og ananas, og som er dejlig frisk og forførende lækker. Mums, det er godt. Delikat pizzajoint på Trøjborg Fratelli Pizza, Tordenskjoldsgade 81, 8000 Aarhus C Ingen takeawayguide uden et pizzasted, og her har Aarhus som bekendt et væld af sublime muligheder lige fra den lille Café Piccolina ved teatret til den populære Il Mercatino på Mejlgade. En af de mere oversete er imidlertid det lille takeawaysted Fratelli, der åbnede på toppen af Tordenskjoldsgade sidste år. Trøjborgs nye stjerne har et menukort, der hæver sig en takt (eller tre) over den gængse hawaiipizza, og stilen er rendyrket italiensk med klassikere som kartoffelpizza og Quattro Formaggio med fire slags ost på menuen. Fratelli er ikke er bange for at hæve overliggeren med delikate ingredienser som vildsvin, salami, bresaola, artiskokker og trøffelolie, og vi anbefaler at prøve pizzaen kaldet Mafia med tomatsauce, mozzarella, Milano-salami, parmaskinke, parmesanost og rucola til 80 kroner. Helt forførende og farligt vanedannende! Minihotdogs bag ved Banegården Broges Kafé & Deli, Hans Broges Gade 17, 8000 Aarhus C Jægergårdsgade og Frederiks Allé er et sandt slaraffenland af lækre to go-måltider, så ofte kommer vi ikke længere end de to gader, når aftensmaden skal gå lidt tjep. Men næste gang du er på jagt efter takeaway, kan vi anbefale at fortsætte lidt længere ud på Frederiksbjerg til Hans Broges Gade, hvor du finder den hyggelige café Broges Kafé & Deli. Caféen tilbyder takeaway på alle dagens tidspunkter, og det er værd at prøve. Du kan fornøje dig med klassiske takeaways som en salat eller sandwich, men du kan også være lidt mere vovet og prøve de små burgere under navnet Broges Sliders eller minihotdogs, hvor du får tre små hotdog-herligheder til 99 kroner. Er der tale en aften med gæster, kan I også fornøje jer med Broges Tapas Platte To Go med enten 5 eller 7 specialiteter inklusive brød, smør og pesto til prisen 109 eller 155 kroner. Velbekomme! Den utraditionelle takeaway Creperiet, Marselisborg Havnevej 24, 8000 Aarhus C Hvis du ligesom os elsker pandekager, skal du kigge forbi restaurant Creperiet på Marselisborg Havn. Her kan du købe en stribe fortrinlige madpandekager under navnet Crêpe Sal?ees, som du finder i over 20 forskellige varianter som takeaway. Vi kan for eksempel anbefale at prøve stedes Crêpe Clara med salat, grøn pesto, mozzarella, basilikum og semi-dried tomater til 159 kroner. I den højere ende, yes, men det smager også derefter! Dessertkortet får også tænderne til at løbe i vand, så du kan let lade dig lokke til at hapse stedets Crêpes Sucrées med til aftenhyggen, hvis du skynder dig hjem før isen smelter. Eller måske restaurantens crêpe med nøddeblanding og karamelsauce, som i hvert fald ikke smelter. Stedets smukke placering ud til vandet og tæt på Tangkrogen gør det også egnet som kandidat næste gang, du er på jagt efter nem lækker mad til picnickurven uden en lang transporttid efterfølgende. Budgetvenlige smagsoplevelser på Mejlgade Café Frida, Mejlgade 14, 8000 Aarhus C Mejlgades nye pige i klassen er den fine Café Frida, hvis brunch læserne af Smag Aarhus i foråret kårede som byens bedste. Men den lille café kan bestemt også trylle, når det gælder takeaway, og så er det oven i købet til SU-venlige priser. Med et simpelt menukort kører stedet et såkaldt grab and eat morgen- og frokostkoncept, som er særligt henvendt til dig, der er på farten eller har glemt madpakken. Du får en bolle med smør, ost, marmelade og frugt til en sølle pris af 25 kroner eller tre håndmadder for 49 kroner. Har det været en lang dag på skolebænken eller arbejdet, kan du tage den nemme løsning og lade Café Frida stå for aftensmaden med dagens suppe eller dagens ret til henholdsvis 59 kroner og 69 kroner, som du blot skal varme, når det passer dig. Værd at bemærke er i øvrigt også, at caféen hver onsdag inviterer til kagetapas, hvor du kan købe seks stykker kage til den rørende pris af 40 kroner – selvfølgelig også som takeaway.

Indlægget 6 oversete takeawaysteder i Aarhus blev vist første gang den Smag Aarhus.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Latest Images

AI-kapløbet er på afveje

AI-kapløbet er på afveje

Trending Articles


Anders Agger i Herstedvester


SMÅ TRÆER I KRUKKER


Mazda 6 2019 Limousine - Rost an Achsen & Bremsanlage


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Saigyouji Yuyuko PC (Touhou)


Flandre Scarlet (Touhou)


Rumia (Touhou)


Patchouli Knowledge Cooking (Touhou)


Syameimaru Aya (Touhou)


Hamasaki Ayumi – Mad World (Full ver.)


Søge job i DK fra udlandet


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


DIY - Hæklede frø-låg


Patchouli Knowledge (Touhou)


Moriya Suwako (Touhou)


Moriya Suwako (Touhou)


Kirisame Marisa (Touhou)


National Quiz v04 c35


Rumia (Touhou)


Oshino Shinobu Doughnut (Bakemonogatari)



Latest Images

AI-kapløbet er på afveje

AI-kapløbet er på afveje