Jeg bruger min tørremaskine hele året. Den bliver hevet frem med jævne mellemrum, hvis det eksempelvis vælter ned med æbler, eller hvis der bare er behov for at lave et par sylteglas med raslende, søde og sprøde ting at hygge sig med en fredag aften eller på en lang køretur.
Lige nu er der de skønneste surbær/aroniabær i min mors have, som jeg og resten af familien nyder godt af. Normalt ville jeg fryse bærrene, men lige nu er der et praktisk aspekt indover sagen, som forpurrer planerne lidt. Min fryser er nemlig mikroskopisk lille, og uanset hvor struktureret tingene bliver puttet derind, og uanset hvor meget optimistisk jeg er, så er der a l d r i g plads til det, jeg gerne vil have plads til - og så er en tørremaskine sagen.
Derfor stiler jeg lige nu efter glas i snorlige rækker, der med sit lokkende indhold blot venter på at blive blandet i müslier, iblødsat til grød eller smoothies, proppet i bagværk, ovenpå blå oste eller kogt til en varm punch senere på året, når de første efterårsstorme for alvor sætter rusk og rav i sagerne derude..
Jeg holder farligt meget af sommeren - men pludselig kan jeg også godt begynde at glæde mig til det, der venter forude.
Hov..surbær og slowjuicer...der er noget her, der mangler. Det må vi lige komme tilbage til.
