Jeg vil anmelde bogen ?Kondos Japanske Køkken? Forfatter: Kondo Sasaki og Fotograf: Martin Kaufmann.
For at kunne vurderer en koge bog bør man afprøve nogle af opskrifterne. Enkelte opskrifter kommer her på siden.
Anmeldelsen af bogen? tryk her
Jeg laver 3 af opskrifterne på fjordrejen.dk og afslutter med selve anmeldelsen.
Dette er no. 3 af 3
?Botanikue No Jo Shinko Mushi – dampet svinebryst” side 50 i bogen.
Dette er nok den letteste ret af de 3 jeg har bestemt mig for at afprøve.
Det er marineret kød i blød panering. Dejlig aromatisk og delikat.
Du skal bruge en bambus damper til denne ret, den kan købes hos den asiatiske købmand og koster næsten ingen ting.
4 Personer
200 g svinebryst
50 g porre
4 skiver ingefær
4 spsk rismel
2 spsk olie
4 blade hvidkål
30 g grønne ærter
Marinade:
1 spsk soja
1 spsk miso
2 tsk tobanjan
1 tsk sukker
2 spsk sake
2 spsk dashi
Porre og ingefær hakkes groft og sættes til side.
Soja, miso, tobanjan, sukker, sake og dashi blandes til en marinade.
Skær kødet i 8-10 cm lange strimler og mariner i lagen i 15-20 minutter.
Tag kødet op af marinaden, drys rismelet over, og vend olien i.
Tilsæt porre og ingefær, og bland godt sammen.
Kålbladene knækkes i store stykker og lægges i bunden af damperen.
Kødet fordeles over bladene og ærter drysses over.
Damp det hele i ca. 30 minutter.
Retten spises rygende varm – inklusiv kålen.
Bemærkninger:
Dejlig kødfuld ret med masser af smag.
Der er mange specielle ingredienser, men hvis man gerne vil lave mere japansk mad, skal man alligevel have det stående.
I forhold til hvor let den er at lave synes jeg det er en fin lille ret.
Men som et helt måltid vil den mangle noget, så en god ide at gøre som Kondo foreslår, lav flere små retter, en slags japansk tapas.