Til oktober afholder Godsbanen sit første øl-marked. Er du øl-entusiast, kan du godt begynde at glæde dig til efteråret. Her afholder kulturcentret Godsbanen nemlig sit første øl-marked i samarbejde med foreningen Danske Ølentusiaster. Øl-markedet finder sted i Godsbanens Den Rå Hal fredag den 20. oktober fra klokken 13 til 20. En række bryggerier og mikrobryggerier har allerede meldt sig under fanen, og flere er på vej, skriver Godsbanen på Facebook. Indtil videre kan du blandt andet glæde dig til at møde Mikkeller Bar Aarhus, Fur Bryghus og Humleland. Mexicansk mad og kaffe Derudover bliver det på øl-markedet muligt at sætte tænderne i lækkerier fra mexicanske Chido, ligesom Spiselauget byder på kaffe, sodavand og små anretninger. Når markedet slutter, fortsætter efterfesten på Godsbanens klub Double Rainbow. De offentliggjorte bryggerier og mikrobryggerier på markedet tæller indtil videre: Mikkeller Bar Aarhus Fur Bryghus Theodor Schiøtz Brewing Co. Holbæk Bryghus Ugelris Vingaard & Gaardbryggeri Humleland Geddal Gaardbryggeri Restaurant Bryghuset No5 Brew42 Vestslesvigsk Bryghus Aps
Indlægget Skål: Øl-marked kommer til Godsbanen blev vist første gang den Smag Aarhus.











