Det er lidt sjovt den der måde at smage, dufte og særlige oplevelser knytter sig til bestemte perioder, årstider, episoder osv. Duften af et rygende varmt glas gløgg, kanel og nelliker der fortæller at december måned er i fuld gang. Turen i den smukkeste farvelade af en skov, der fortæller, at efteråret er på sit højeste. Spirende skud på træer og buske, der markerer forårets komme. Og så er der alle sommertingene. Vandmelon, som jeg tror rigtig mange af os forbinder med en varm sommerdag. Is – gerne fra det nærmeste ishus og gerne hver dag. Udeliv og muligheden for at lave maden udenfor. Aftenduften når alle i omegnen tænder (mere eller mindre succesfuldt) for webergrillen. Blomsterne i fuldt flor. De første jordbær og en have, som man har lidt svært ved at følge med til (nogle mere end andre, host host…:-)). De til tider en anelse anstrengende lyde fra græsslåmaskiner og hækkesakse, som på en eller anden måde altid har det med at smitte og sætte en hel serie af plæne- og hækkeklippefolk på banen. Hvidvin eller rosé på terrassen. Grillmaden, skaldyr og de mange lækre grøntsager. Bare blege ben, som ihærdigt luftes. Solcreme, på godt og ondt. Badebassiner […]
Indlægget Smagen af en sommerdag blev vist første gang den familiefletninger.












