Jeg har egentlig altid holdt meget af at strikke. Eller måske især om tanken om, at jeg er sådan en der sidder og hygger mig med at strikke. Sandheden er nemlig den, at jeg har igangsat et hav af strikkeprojekter igennem årene og fælles for størstedelen af de projekter er, at jeg ikke har fået dem færdiggjort. Jeg er gået i stå undervejs og så har det ellers fået lov til at ligge og blive glemt i en skuffe eller i en kurv et sted i huset. Derfor var jeg også så glad, da jeg på et tidspunkt kom igang med at strikke bomuldsklude. Det var nemt, det var enkelt og helt ærligt, så gjorde det ikke så meget, hvis min opmærksomhed veg en smule fra projektet. Men karklude bliver jo heller ikke ved med at være spændende at strikke (synes jeg) og strikkeriet har derfor været sat mere eller mindre on hold i lang tid. Men da jeg ferierede hos min mor i løbet af sommerferien var både hun og min søster i fuld sving med strikketøjet og det trak lidt i mig. Så de forbarmede sig over mig og udstyrede mig med garn og strikkepinde og så gik […]![]()
↧
