Det er sådan lidt som en hemmelig klub. Man kender den ikke rigtig før man får børn og ungerne når en vis alder. Klubben er som sådan ikke særlig spændende, men man lærer at få det bedste ud af den. Man bliver typisk medlem af klubben når børnene når 5-års alderen og de primære kendetegn ved klubben er lugten af skole (eller af klor), ubekvemme siddepladser og at varigheden typisk er omkring en times tid. Per barn. Ved du hvad jeg snakker om? Det er selvfølgelig “klubben for medfølgende forældre i omklædningsrum”, som starter op når poderne når fritidsinteressestadiet i deres liv. Ihvertfald hjemme hos mig. Vi har den seneste uges tid skudt sæsonen igang for ungernes respektive fritidsinteresser og det indebærer altså, at jeg bl.a. befinder mig i et omklædningsrum under gymnastik og svømmetimerne. Derudover er alle ungerne startet ud med at gå til spejder, hvor jeg er aktiv deltager med de 2 yngste. Her er det dog frisk luft og lugten af bål, der følger med istedet for den lidt mere sure lugt af omklædningsrum. Hvorfor jeg ikke bare tager hjem istedet for at sidde og vente? Thjoo – mine unger må godt få en god start på fritidsinteresserne […]
↧











