![]()
...har fået nye ejere! Og nej det er faktisk ikke kun haveudstyr som Fiskars laver, det er også køkkengadgets, som vi elsker endnu højere på Gastromand, faktisk ejer vi ikke særlig meget haveudstyr udover en ukrudtsbrænder, som bruges i køkkenet...
Raadvads All Steel panden er den pande, som har klaret sig bedst gennem tiden hos Gastromand. Den blev testet længe inden indlægget ramte Gastromand i marts 2015 og den har fået tærsk, tærsk og atter tærsk. Den lever endnu og hvor andre pander efter ca. 2 år desværre ofte bukker under så lever denne pande som nu er "
Fiskars All Steel" i bedste velgående. Underligt nok så er overfladen virkelig hårdfør og holder bare. Den "Ceratec-belægning" er slidstærk og kan holde til metalredskaber og hård varme.
[caption id="attachment_44008" align="alignright" width="1000"]
![]()
All Steel - også på bagsiden...[/caption]
I denne test kigger vi ikke blot på All-Steel, vi kigger også på
Functional Form,
Hard Face og
Rotisser Nonstick - alle i 28 cm. Tidligere har vi også brugt Hard Face en del, da den var med i nogle indlæg hvor den var "
Traveling Pan" og rejste fra land til land, hvor den blev testet da jeg lavede scoremiddag.
[caption id="attachment_40203" align="alignright" width="700"]
![]()
Vores lille pande, som har været brugt til maden...[/caption]
Weekendpanden (All Steel)
Lad os starte med All Steel som jeg også kalder "
Weekendpanden" - årsagen er måske lidt misvisende da alle pander reelt kan være en weekendpande - men det hjælper lidt med overblikket hvis vi giver dem nogle nicknames. Så tanken er her henledt på bøffer, flambering og den slags - og ja det gør vi også til dagligt - men jeg gætter på du er med.
[caption id="attachment_44005" align="alignright" width="1000"]
![]()
Vores tidligere favorit All Steel...[/caption]
Udseende og førstehåndsindtryk
Den ligner faktisk sig selv, hvilket er godt. Jeg synes rigtig godt om siderne i aluminium og håndtaget som matcher - men lige en stor disclaimer - udseende omkring pander (og alt andet) er subjektivt - så vurder selv hvad du er mest til.
Kvalitet og design
Den har stadigvæk sin ceratecbelægning som giver mere sliplet og kan give nogle virkelig gode stegeskorper når du smider en t-bone på ved høj varme. Den er lavet i rustfritstål i typen 18/10 som eller har den en 3-lags bund som eftersigende skulle give en effektiv og optimal varmefordeling. Den ligger på ca. 450 kr. hvis du er heldig.
[caption id="attachment_44008" align="alignright" width="1000"]
![]()
All Steel - også på bagsiden...[/caption]
Til hverdags brug (Functional Form)
Det med at have noget til
hverdags brug er næsten lige så slidt som at have noget til "Weekendbrug" men igen, det fremmer forståelsen ikke?
[caption id="attachment_44003" align="alignright" width="1000"]
![]()
Functional Form...[/caption]
Udseende og førstehåndsindtryk
Faktisk ville jeg ikke gætte på, at dette er det billigere alternativ, for den ligger vildt godt i hånden og virker utrolig nem at bruge. Jeg kan godt lide håndtaget er i metal. Èt er at det ser pænt ud, men det er også godt at holde ved når du svinger den rundt.
Kvalitet og design
Denne pande har ekstra slidstærk PFOA-fri Hardtec og non-stick belægning. Det gør det temmelig nemt at anvende og uhyre nem at rengøre. Faktisk hænger ingenting fast. Den har i modsætning til de andre kun 2 lgs belægning, hvilket også gør, at prisen er temmelig lav. Jeg har set den helt ned til 250 kr. hvilket er helt fair.
[caption id="attachment_44001" align="alignright" width="1000"]
![]()
Lad dig ikke forvirre af navnet... De laver andet end haveredskaber...[/caption]
Den Innovative Toppen af Poppen (Rotisser)
Flagskibet fra Fiskars er deres Rotisser+ som jeg næste ikke ved hvilken kategori jeg skal smide i - "Weekendpanden" er jo brugt, men det er til dig, som elsker at lave mad og som tænker lidt mere over hvilken pande du bruger. Videre har den også en innovativ del, som vi kigger på - den kan nemlig ikke overophede. Alt respekt for dem af jer blot vil have "en pande", som kan holde varme, have en god fordeling og som holder. Det gør de faktisk alle sammen, denne har dog lidt ekstra.
[caption id="attachment_44006" align="alignright" width="1000"]
![]()
Rotisser+[/caption]
Udseende og førstehåndsindtryk
Elegant og med blankt håndtag. Denne har også ret høje kanter hvilket er et stort plus i mit univers. Det gør bare det hele noget nemmere når der laves mad.
Kvalitet og design
Den har aluminiumsbelægning og
Optiheat teknologi som sikrer, at overophedning faktisk ikke er muligt. Vi har tidligere testet pander med denne funktion, hvor det faktisk var en hindring for panden - derfor er det spændende at se om det er samme tilfælde her. Laveste pris jeg har fundet den til ca. 550 kr.
[caption id="attachment_44009" align="alignright" width="1000"]
![]()
Én af topmodellerne...[/caption]
Den hærdede (Hard Face)
Vores afsluttende pande er også den, som har været afsted i hele Skandinavien som "The Traveling Pan" der blev sendt fra blogger til blogger og testet til det yderste - faktisk en ret sjov test, hvor jeg lavede et rigtig fedt
indlæg, som var meget henvendt til jer fyre der gerne vil imponere tøserne lidt.
[caption id="attachment_44004" align="alignright" width="1000"]
![]()
Hard Face...[/caption]
Udseende og førstehåndsindtryk
Bredt håndtag og høje kanter, som gør den ekstra praktisk. Den virker til at have tyk bund og meget robust - ikke den mest elegante pande, men det er som sagt også til dig som går lidt mere hårdt til værks og gerne vil have, at de grej virkelig kan tåle flammer, høj varme og hurtige skift i temperaturen.
Kvalitet og design
Den har Hardtec Superior slip-let overfalde. Den skulle eftersigende have en energibesparende bund, som leder varmen bedre og endda bruger mindre energi. Det er noget svært at måle og teste, så vi må tage producentens ord for det. Laveste pris 279 kr.
[caption id="attachment_44014" align="alignright" width="1000"]
![]()
Flame on - men lidt forsinket skud...[/caption]
Testen
Hvad gør man når man har 4 pander til test og alle dybest set fungerer? Vi kigger på det basale - varmefordeling, temperatur, evne til at optage varme og ikke mindst pris. Hvis vi kigger på varmefordelingen er det testet ved vand, olie og sukker - og sidste synes jeg ikke du skal kaste dig ud i - det er lidt noget rod, men giver et godt billede af panderne. Herefter har jeg vurderet det fra 1-10 og indsat det i tabellen herunder:
![]()
[caption id="attachment_44015" align="alignnone" width="1000"]
![]()
It works...[/caption]
Ellers har jeg mål temperaturen med infrarød termometer og også kigget på, hvor hurtigt panderne rammer 100 grader, som siger lidt om evnen til at optage varme - uden at det bliver for teknisk - det er ikke nødvendigvis en endegyldig sandhed.
Kort sagt fungerer panderne alle sammen rigtigt godt. Jeg kan være nervøs for om Functional Form holder i længden, da den er meget let og de 2-lags non-stick sikkert hurtigt bliver slidt. Omvendt er det en pande til 250 kr., så holder den mere end 2 år hos en Gastromand er det meget godt gået.
![]()
Noget af det, som jeg var rigtig nervøs for var faktisk
Optiheat teknologien, som jeg tidligere har set i denne
test. Ideen er nemlig genial, men tidligere var det sådan, at det materiale som blev brugt var ekstremt sensitivt overfor metalredskaber, så det fik let revner og flænger. Hele ideen er jo, at pande aldrig overopheder og dermed holder den længere, men betyder det så, at belægning er meget skrøbelig giver det jo ingen mening?
[caption id="attachment_44007" align="alignright" width="1000"]
![]()
Non overheatable - så i teorien er den ikke mulig at ødelægge...[/caption]
Det lader dog til, at Fiskars har løst dette problem med aluminiumsbelægningen. Det næste spørgsmål er så om der kan laves en god stegeskorpe når du maksimalt kan få pande op på 200 grader? Jeg forsøgte med en roastbeef og det er faktisk muligt. Det eneste du skal huske er, at den skal have et par minutter mere til at blive varmet igennem.
[caption id="attachment_44020" align="alignright" width="1000"]
![]()
Rotisser+ kan fint lave stegeskorpe på trods af rimelig lav temperatur...[/caption]
Dommen
Det er lidt tidligt at sige om Fiskars nu er indehaver af den absolut bedste pande vi nogensinde har testet, men meget tyder på det. Den har nøjagtig samme belægning som Raadvads All Steel, den er lynhurtig til at blive varm og har en super fordeling. Jeg må sige, at det er min favorit. De næste i rækken er uden tvivl Rotisser+ og Hard Face. Her er der tale om den elegante dreng i klassen og den grovkornede arbejdshest, begge fungerer godt og på sigt vil Rotisser+ sikkert overleve længere. Hvis du gerne vil have en pande til meget billige penge, og her snakker vi altså pris-niveau som fx IKEA har så er Functional Form vejen frem. Men lad os Lad og kigge lidt på stjernerne. Medmindre All Steel fejler indenfor kort tid så har den altså 6 stjerner! Jeg holder naturligvis øje og skal nok opdatere indlægget. Herefter har vi Rotisser+ og Hard Face med 5 stjerner. Hard Face er lidt mere grov end Rotisser+ men omvendt bliver den sindsyg varm og nogle gange, så har man bare behov for at fyre den af - så de får altså samme karakter. Til sidst og husk lige at 4 stjerner ikke er dårligt, så har vi Functional Form. Alt i alt er Fiskars en værdi arvtager!
All Steel
[rating stars="6" product="All Steel Fiskars Pande"]
Rotisser+
[rating stars="5" product="Rotisser+ Fiskars Pande"]
Hard Face
[rating stars="5" product="Hard Face Fiskars Pande"]
Functional Form
[rating stars="4" product="Functional Form Fiskars Pande"]
Du kan finde alle panderne på
Fiskars hjemmeside.