Disse rundstykker eller håndværkere har en skøn smag og god sprød skorpe. De smager altså super lækkert om det er til morgenbordet eller den lidt senere brunch. Man kan sagtens halvere opskriften, men jeg syntes det er så dejligt let at have lidt i fryseren og de er hurtige at lune op og bliver faktisk bare mere sprøde.

Rundstykker med fuldkorn
32 stk.
1. dagDej:
25 g gær
9,5 dl tempereret vand
1000 g hvedemel evt. Italiensk hvedemel Tipo 00
300 g kamutmel eller anden fuldkornsmel
1 tsk. honning
17 g salt
1 dl. smagsneutral olie feks. raps
Pensling og drys:
Birkes
Gæren smuldres i vandet i en skål
Mel, honning og salt tilsættes
Dejen røres smidig i ca. 10 min på røremaskine til dejen slipper skålen
Olien blandes til sidst med dejen
Koldhæves et køligt sted eller i køleskab til næste dag
2. dag
Dejen hældes ud på en bageplade til en firkant med en tykkelse på ca. 4 cm.
Pensles med vand og strøes godt med birkes.
Sættes i fryseren i 15 - 20 min.
Skæres ud til rundstykker med en bagespartel. Placeres på bageplade med god afstand, da de hæver.
Hæver yderligere 1½ time under plast eller lign. på en lun plads.
Til sidst pensles med vand oven på birkesene eller brug evt. en vandforstøver (det giver en ekstra sprød skorpe)
Bages i ovn på midterste rille ved 220 grader til de er gyldne og sprøde. Hvis der er mulighed for det med fugt først og til sidst i bagningen.
Kan med fordel fryses













