Så er fjerde og sidste del af min episke oste-saga landet. Sidste stop på den fynske osteekskursion bød på våde varer hos locavore-forkæmperne hos Nyborg Destilleri. Her hørte vi om tårnhøje ambitioner, hørte om whiskeyproduktion og smagte på ædle dråber der varmede helt ned i tåspidserne. Du kan læse de foregående kapitler her, her og her. I Nyborg er der åbnet et sted, som har potentiale til at kunne gå hen og blive lidt af et lokalt fyrtårn. Gennem 125 år var der i bygningerne tæt på vandet værksted for Statsbanernes godstog, men lå efter Storebæltsbroens åbning længe øde hen. I 2011 besluttede Nicolai og Niels Rømer fra Ørbæk Bryggeri sig for at gøre noget ved det, og efter flere år med lokalplaner, forhandlinger, tilladelser og...
↧











