Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Home by Bianca: Top 5 julekager 2017

$
0
0
Der er vist ingen tvivl om, at jeg er ret glad for at bage. Det er her jeg kobler af og her jeg ofte får alt for mange gode idéer der lige skal testes af. Jeg kan også godt lide at lave mad og eksperimentere med det, men det er især bagningen, jeg har tabt mit hjerte (eller min mave) til.

Derfor er julen en perfekt tid til at bruge tid på det jeg elsker allermest. Jeg har ofte svært ved at bestemme mig og ender gerne med at bage sådan lidt impulsivt. Vi har ikke en masse traditioner med at der er bestemte julekager, der bare skal bages, men selvfølgelig er der nogen der går igen. Jeg laver gerne en liste med kager, som jeg godt kunne tænke mig at nå at bage, men det er ikke altid jeg når det der står på listen og ofte ender det med at være noget helt andet, der kommer ud af ovnen. 

Spørger du datteren på 5 år, er der ingen tvivl om, at der skal bages pebernødder. Brunkager bliver der altid bagt til årets julebagedag med børnene, som jeg har en tradition for med min kageveninde og som nu er blevet udvidet til at inkludere invitation til alle børnene i kageklubben. Så der er fuldt hus når vi først går igang. Du kan se lidt fra sidste års bagedag her: Julebag med børn i alderen 1-5 år. 

Jeg er sikker på der nok skal komme mange flere bestemte meninger fra børnene, når de bliver ældre og jeg glæder mig til masser af hyggestunder i køkkenet. Lillebror på 3 år vil helst bare spise kagerne, men storesøster på 5 år elsker tiden i køkkenet med bagning lige så meget som mig, så det kommer der helt sikkert mere af. Vil du se flere opskrifter, der kan bruges til bagning med de små, så kig forbi min fane Små kokke, som du finder lige her: Små kokke. Her samler jeg opskrifterne når børnene har godkendt smagen. 

Det jeg egentlig ville var at dele min top 5 for årets julebag. Det er listen med de kager jeg enten allerede har bagt, men ellers forventer at få bagt denne jul. Så må jeg se om det lykkes. 

Hvilke kager SKAL bare bages hjemme hos jer?

Som du nok kan se, er det ikke rigtigt småkagerne der står på min liste herhjemme. Småkager er for mig tid med børnene. De er nemme at gå til og så kan man hurtigt smage. 


Nr. 1: Honningkager - Ingen tvivl om at den første kage på min liste er honningkager. De kræver tid og forberedelse, da fordejen gerne skal stå et halvt år og hygge sig, men ofte kommer jeg først igang med fordejen i slutningen af oktober og det fungerer helt fint. Har du lavet fordej og mangler lidt bagefif til at de bliver bløde og lækre ligesom bagerens, så deler jeg lidt ud her: Honningkager - gode fif

Nr. 2: Det er en ny kage - Engelsk julekage med mit eget tvist. Jeg har i en del år gerne villet smage en rigtig julekage. Desværre er jeg bare ikke god til mange af de ingredienser, der skal i, så i år har jeg lavet min helt egen version. Der er selvfølgelig marcipan i og en god sjat portvin (du kan også bruge rom) og så er der kommet en dejlig appelsinglasur ovenpå. Opskriften er nem og den finder du lige her: Engelsk julekage med marcipan toppet med appelsinglasur

Nr. 3: Windowcakes - Selvom de her småkager er en julekage, synes jeg sagtens de kan bages hele året. I skrivende stund sidder jeg med et barn på hver side af mig og datteren blev glad da hun genkendte billedet af syltetøjskagerne. Så ingen tvivl om at de skal bages og når vi det ikke her i julen, er det en god undskyldning for at bage videre i januar. Opskriften finder du lige her: Windowcakes

Nr. 4: Biscotti - en super lækker kage til en god kop jule te. Jeg har lavet en version med tranebær- og marcipan. Det kan næsten ikke gå galt med marcipan i kage. Du finder opskriften lige her: Tranebær- og marcipanbiscotti. 

Nr. 5: Norske Klejner - jeg skal helt sikkert lave Norske Klejner igen i år. Jeg er ikke så stor fan af de almindelig små klejner, men som barn købte min mormor altid Norske Klejner til mig og de giver derfor dejlige minder. Jeg forsøgte for en del år siden og fandt også en lækker opskrift, men jeg har slet ikke fået lavet dem siden, så det skal jeg have gjort noget ved. Opskriften jeg brugte kan du finde her: Norske Klejner. 

Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794