Sådan føles det lidt - som om, at nu blev det pludselig jul - midt i det hele. Men december har også været helt anderledes end den plejer. De seneste tre uger er der virkelig ændret på det, der plejede at være.
Et par dage, før min far døde, fik vi solgt vores barndomshjem. Det var godt, men pludselig skulle det også tømmes, for overtagelsen er 1.1.2018. Nu er det tømt, og en del inventar, møbler og lamper er fordelt hos min søster og jeg og vores børn. Alt sammen noget, der ligesom tilhørte min mor og far. Nu skal de ting til at finde sig til rette hos os. Der blev også smidt utrolig meget ud - at tømme et hjem efter at nogen har boet der næsten 70 år, siger sig selv, at så er der meget. - Gammelt, slidt og utidsvarende - men alt sammen med erindringer knyttet til.
![]()
Jeg fik blandt andet dette broderede bibelord. Det har altid hængt i mine forældres stue. Der synes jeg stadig, at det hører til - men jeg tror også på, at det kommer til at være gode ord her hos mig.
En æra er sluttet. Det er dog gået så hurtigt, at det knap nok har bundfældet sig endnu. Og midt i det hele er det så blevet jul.
Jeg har fået skrevet mine prædikener, og er ved at være klar til nogle gode juledage i kirken og herhjemme. Mens jeg skrev på min prædiken, faldt jeg over et citat af Kathrine Lilleør.
Hun har sagt - meget rigtigt:
"Ved juletid holder samtlige af vores barndomsminder generalforsamling, og vi mindes alle de juleaftener, vi har haft, og mindes dem, der ikke er iblandt os mere. Det er derfor, at vi kalder julen for hjertens og mindernes fest."
Sådan er det i hvert fald i år :-) Og vedbliver det nok med, i taknemmelig erindring.
![]()
Det er ikke meget, der er blevet lavet af julekager og julebag. Men denne chokoladebombe blev det til, og den er nu fin til en kop kaffe.
Og det bliver jul, uanset, hvor meget eller lidt, vi hver især har fået nået. For julen afhænger heldigvis ikke af vores egen formåen. Den kommer til os som en gave. Barnet i krybben. Guds søn. Det er godt at holde sig for øje.
![]()
Med ønsket om en rigtig glædelig jul til dig og dine.
Kærlig hilsen
Jette![]()
Et par dage, før min far døde, fik vi solgt vores barndomshjem. Det var godt, men pludselig skulle det også tømmes, for overtagelsen er 1.1.2018. Nu er det tømt, og en del inventar, møbler og lamper er fordelt hos min søster og jeg og vores børn. Alt sammen noget, der ligesom tilhørte min mor og far. Nu skal de ting til at finde sig til rette hos os. Der blev også smidt utrolig meget ud - at tømme et hjem efter at nogen har boet der næsten 70 år, siger sig selv, at så er der meget. - Gammelt, slidt og utidsvarende - men alt sammen med erindringer knyttet til.
Jeg fik blandt andet dette broderede bibelord. Det har altid hængt i mine forældres stue. Der synes jeg stadig, at det hører til - men jeg tror også på, at det kommer til at være gode ord her hos mig.
En æra er sluttet. Det er dog gået så hurtigt, at det knap nok har bundfældet sig endnu. Og midt i det hele er det så blevet jul.
Jeg har fået skrevet mine prædikener, og er ved at være klar til nogle gode juledage i kirken og herhjemme. Mens jeg skrev på min prædiken, faldt jeg over et citat af Kathrine Lilleør.
Hun har sagt - meget rigtigt:
"Ved juletid holder samtlige af vores barndomsminder generalforsamling, og vi mindes alle de juleaftener, vi har haft, og mindes dem, der ikke er iblandt os mere. Det er derfor, at vi kalder julen for hjertens og mindernes fest."
Sådan er det i hvert fald i år :-) Og vedbliver det nok med, i taknemmelig erindring.
Det er ikke meget, der er blevet lavet af julekager og julebag. Men denne chokoladebombe blev det til, og den er nu fin til en kop kaffe.
Og det bliver jul, uanset, hvor meget eller lidt, vi hver især har fået nået. For julen afhænger heldigvis ikke af vores egen formåen. Den kommer til os som en gave. Barnet i krybben. Guds søn. Det er godt at holde sig for øje.
Med ønsket om en rigtig glædelig jul til dig og dine.
Kærlig hilsen
Jette
