
Kaffe og sødt...[/caption]
På Gastromand elsker vi også kaffe. Vi er ikke nået dertil endnu, hvor vi selv rister og nørder helt i bund, men vi har efterhånden testet temmelig mange maskiner i forskellige prisklasser, niveauer og typer. Så erfaringen indenfor kaffemaskiner og espressomaskiner er bred...
[caption id="attachment_44859" align="alignright" width="1000"]
Siemens EQ6...[/caption]
Jeg er nok den som går mest til stålet når det drejer sig om kaffe og har seneste testet denne Siemens EQ9 som er temmelig vild og som næsten opnåede top-karakter. Nu er turen komme til "lillebror" EQ6 som bestemt også er værd at kaste et blik på.
[caption id="attachment_44846" align="alignright" width="1000"]
Storebror og Lillebror...[/caption]
Udseende og førstehåndsindtryk
Den er temmelig stor, men så snart den er sluttet til, så ser det lige pludselig slet ikke så slemt ud. Den er utrolig nem at starte op - Plug and Play - i med stikket, på med noget vand og bønner og så er du faktisk klar til at rulle. Den har Siemens systemet "SensoFlow", som de ofte benytter. Det betyder kort sagt, at systemet sikrer en konstant bryggetemperatur og dermed garanterer dig maksimal espresso nydelse hver gang. Jeg forventer faktisk intet mindre. [caption id="attachment_44848" align="alignright" width="1000"]
De forskellige typer kaffe du kan brygge...[/caption]
Den er mere eller mindre idiotsikkert. Ellers er det muligt at lave en række tilpasninger til din kaffe, størrelse, temperatur og endda brygge flere kopper på samtidig, og det er altså rart.
Kvalitet og design
Den består af hærdet plastik, chrome og aluminium, en kæmpe vandtank, plads til 300 gram bønner og en stor drypbakke. Hvis du summerer alt det op, så er den faktisk ret kompakt, hvilket er imponerende. [caption id="attachment_44858" align="alignright" width="1000"]
Plads til 300 gram - hvis du presser lidt[/caption]
Jeg bemærker, at den også har keramisk kværn og faktisk med et lavt lydniveau, når du vel at mærke lige lukker den til. Den har videre et sensor system i kværnen, som gør at kværnen automatisk tilpasser kværnetiden efter den kaffeblanding der er i. Det lyder smart og egentlig har jeg ikke mulighed for at teste det på andre måder end at smage mig frem, så det har jeg tænkt mig at gøre!
[caption id="attachment_44855" align="alignright" width="1000"]
Good to go...[/caption]
Testen
Jeg har faktisk lidt lyst til at gentage mig selv fra den tidligere test: Kan den lave kaffe? Tjek Kan den lave espresso? Tjek Kan den lave varm mælk? Tjek Kan du sætte din datter på 7 til at lave en kop kaffe til dig? Tjek Naturligvis kan den lave kaffe, latte, espresso, cappuccino og alt muligt andet og det fungerer. Faktisk synes min piger den er ret sjov at bruge og elsker når Far gerne vil have kaffe. De er 7, 8 og 10 år gammel og selv min mindste, som faktisk ofte er med på billederne her på Gastromand kan starte den og lade den rense igennem, trykke på "espresso" eller cafe crema" og lave en kop til mig - så brugervenlighed og funktionerne er i top. [caption id="attachment_44852" align="alignright" width="1000"]
Selv min datter på 7 kan bruge den - så ja, den er brugervenlig...[/caption]
Det er muligt at ændre malingen vha. 4 forskellige indstillinger, som du ændrer hvor du hælder bønnerne i. Du kan videre justere kaffestyrken i 7 forskellige indstillinger og naturligvis også mængden helt ned fra en lille espresso til en fuldvoksen kopkaffe - 20 ml. - 240 ml. Det hele foregår på et stort grafisk display, med interaktiv menu og den taler også dansk!
[caption id="attachment_45766" align="alignright" width="1000"]
Indstilling i højden, filterkaffe, maskinrummet og vandtank...[/caption]
Det med mælk
Du kan benytte one-touch-systemet til at lave en Macchiato eller en Latte, det eneste du lige skal vide er, at der ikke er nogen tilhørende mælkbeholder. Der gik lidt før jeg fattede det, men du skal faktisk bare fylde et glas os så stikke slange ned i glasset, så suger den nemlig mælken op. Det egentlig enkelt nok, og faktisk er det pladsbesparende da du ikke skal have en mælkebeholder stående. Dog ved jeg jo, at EQ9 har den integreret hvor det faktisk ikke fylder noget, så jeg er alligevel lige splittet mellem om det er smart eller ikke gennemtænkt. Ikke desto mindre fungerer det.Bønnerne
Over kværnen sidder en stor bønnebeholder til hele bønner, og espressomaskinen kværner kun den mængde der skal bruges til hver enkel kop. Den har faktisk også funktionen med, at den brokker hvis der ikke er bønner nok, det er virkelig godt. I alle test kigger jeg på bønner, hvilket skyldes, at maskinen kan være nok så god, have keramisk kværn med flere kamre, perfekt temperatur og bryggetid - men den kan ikke sikre, at bønnerne rent faktisk er god nok - ristet perfekt og er friske!
Derfor er det uhyre vigtigt, at du vælger nogle bønner som passer til dig. Jeg har her kigget på Peter Larsen kaffen og kaffe fra Copenhagen Coffee Lab denne gang og de leverer sgu varen. Copenhagen Coffee Lab holder til ved Standlodsvej 48 og er ret nede med kaffe og håndlaver det hele. De har nogle lækre produkter, hvor jeg har kigget på deres "Kenya", "Brasilien" og "Etiopien". Alle sammen er yderst aromatiske, og fungerede godt i Siemens EQ6 - for mig er "Brasilien" nok favoritten grundet de sødmefulde noter, det er jeg ret vild med i kaffen.
Peter Larsten er også et godt bud, og prisen på deres kaffe er en kende billigere end mange af mikroristerierne. Nogle vil måske sige, at de er mainstream - jeg vil sige de laver god kaffe. Her har jeg drukket pænt meget af deres "Mexico", som egentlig fangede mig fordi den var - ja fra Mexico og så havde den også nogle søde noter som "Brasilien" fra Copenhagen Coffee Lab - men den er lidt mildere i smagen. Så en god afveksling. Ellers har jeg drukket deres "Etiopien" som virkelig giver dig et godt wake-up-call når den laves stærkt - masser af fylde og tæthed! Er du til det mere klassiske så fungerer deres Java også godt. Priserne for 200 gram ligger på 37-40 kr.
Aroma Double Shot
Jeg skal lige huske at nævne dette område i testen, som er ret fedt. Det er en nye funktion som giver mulighed for at lave kaffe med helt op til 8 forskellige styrke niveauer. Kaffestyrken indstilles fra 1 til 5 bønner, og kan så lave dobbeltbrygning med 1, 3 og 5 bønner i styrke. For mig fungerer det ret godt - primært når jeg er træt... [caption id="attachment_44850" align="alignright" width="1000"]
Duften af friskbrygget stærk kaffe...[/caption]
Rengøring
Drypbakken kan lægges i opvaskemaskinen. Ellers er det nemt at vaske op. Den skal have noget rensning en gang imellem, navnlig hvis du ikke bruger kalkfrit vand. Det er svært at slippe udenom og helt fair ? den skal også holdes kørende. Dog er renseprogrammet meget enkelt og også hurtigt gennemført. Jeg har haft andre maskiner, hvor det tog op til 40-50 minutter at gennemføre og gennemskylning af vand efterfølgende varede evigheder. Sådan er det ikke her. Derudover har espressomaskinen automatisk rengøring, hvor maskinen gennemskyller når du tænder og slukker maskinen.Dommen
Det er svært ikke at sammenligne denne med EQ9, da jeg næsten lige har haft den og på nogle områder giver det faktisk god mening. Nu er det vigtigt at huske, at priserne er temmelig langt fra hinanden. På en god dag kan du få EQ9 til 15.000 kr. og EQ6 til ca. 6000 kr. så vi snakker næsten 3 gange så stor en investering. Men der er også en stor forskel på disse maskiner. Der er 2 kværner og kamre, bedre display og flere muligheder for fininstillinger på EQ9 - videre har den Wi-Fi og "Coffee World". Kigger vi dog isoleret på kværnen, så er der ikke den store forskel - så til syvende og sidste mener jeg ikke, at EQ9 nødvendigvis laver en bedre kop kaffe og det er vigtigt at tage med. Det er også årsagen til, at jeg mener denne maskine skal have samme karakter når vi ser isoleret på EQ6 - hvis du insisterer på en sammenligning, så vil den ligge en karakter under, da du får nogle flere muligheder som er ret fedt når du står om morgenen og har brug for dig fix. Du kan læse mere om EQ6 her på Simens hjemmeside eller på Kicthen One, hvor den kan købes online - man kunne jo håbe på, at den kom på tilbud. [rating stars="5" product="Siemens EQ.6 connect"] Teknisk data
Senso Flow-system
AutoMilkClean
7 kaffestyrke indstillinger
4 kværn indstillinger
CeramDrive - keramisk kaffekværn
Dobbeltbrygning
OneTouch Function











