Det gjorde jeg ikke indtil - i går. Jeg havde godt hørt og læst om det, men aldrig rigtig mødt en. Muligheden bød sig så, da der i går var sogneeftermiddag og koordinatoren fra den lokale afdeling af vågekoner kom og fortalte om sit frivillige arbejde der.
![]()
Vågevagten tilbyder at sidde hos et døende menneske nogle timer, hvis der ikke er andre der kan. - For deres holdning er, at intet menneske skal dø alene.
Det er der ingen af os, der ønsker - men sommetider er der bare ikke lige nogen, der har mulighed for at sidde og være, holde i hånd eller bare være i nærheden. På et stort plejehjem for eksempel, er der ikke altid ressourcer til at afse en personale til den opgave. Og måske familien ikke har mulighed eller bare har brug for et par timers pause - så kan en vågevagt tage over.
Hvor vigtigt det er - at vide at nogen har været hos ens pårørende, da de døde, nikker jeg genkendende til. Da min far døde i december, fik vi bagefter at vide, at en personale havde siddet hos ham de sidste par timer og holdt ham i hånden - det er guld værd nu bagefter, når vi ikke selv kunne nå at være der.
![]()
Britta Bertelsen, som fortalte i går, er pensioneret hjemmesygeplejeske og var det sødeste og venligste menneske - som alene i sin fremtoning indgød ro og tillid. Det var rart at være i hendes selskab.
Jeg bemærkede mig også, at hun fortalte, at hun vendte tilbage til sygeplegerningen efter nogle års fravær. At være sygeplejerske var for hende et kald og en livsopgave. Ikke blot et arbejde. Og derfor var det også så vigtigt for hende nu at gøre en forskel ved konkret at tilbyde sin hjælp som vågekone.
En vågekone må intet arbejde udføre, for de erstatter på ingen måde de professionelle. Men de må være selskab, og bringe nærhed og omsorg til den døende.
Det var en helt speciel eftermiddag. Og for alle os, der lyttede med, var der masser af situationer at spejle os i - for langt de fleste af os havde jo selv prøvet at tage afsked med et menneske.
Jeg tror ikke, at nogen af tilhørerne selv havde gjort brug af vågevagten, men det var så fint at høre om deres meget meningsfulde arbejde.
![]()
Uden, at det på nogen måde var koordineret, så var der smukke gule påskeliljer på bordet. De bringer altid et glimt af håb.
God weekend.
Jette![]()
Vågevagten tilbyder at sidde hos et døende menneske nogle timer, hvis der ikke er andre der kan. - For deres holdning er, at intet menneske skal dø alene.
Det er der ingen af os, der ønsker - men sommetider er der bare ikke lige nogen, der har mulighed for at sidde og være, holde i hånd eller bare være i nærheden. På et stort plejehjem for eksempel, er der ikke altid ressourcer til at afse en personale til den opgave. Og måske familien ikke har mulighed eller bare har brug for et par timers pause - så kan en vågevagt tage over.
Hvor vigtigt det er - at vide at nogen har været hos ens pårørende, da de døde, nikker jeg genkendende til. Da min far døde i december, fik vi bagefter at vide, at en personale havde siddet hos ham de sidste par timer og holdt ham i hånden - det er guld værd nu bagefter, når vi ikke selv kunne nå at være der.
Britta Bertelsen, som fortalte i går, er pensioneret hjemmesygeplejeske og var det sødeste og venligste menneske - som alene i sin fremtoning indgød ro og tillid. Det var rart at være i hendes selskab.
Jeg bemærkede mig også, at hun fortalte, at hun vendte tilbage til sygeplegerningen efter nogle års fravær. At være sygeplejerske var for hende et kald og en livsopgave. Ikke blot et arbejde. Og derfor var det også så vigtigt for hende nu at gøre en forskel ved konkret at tilbyde sin hjælp som vågekone.
En vågekone må intet arbejde udføre, for de erstatter på ingen måde de professionelle. Men de må være selskab, og bringe nærhed og omsorg til den døende.
Det var en helt speciel eftermiddag. Og for alle os, der lyttede med, var der masser af situationer at spejle os i - for langt de fleste af os havde jo selv prøvet at tage afsked med et menneske.
Jeg tror ikke, at nogen af tilhørerne selv havde gjort brug af vågevagten, men det var så fint at høre om deres meget meningsfulde arbejde.
Uden, at det på nogen måde var koordineret, så var der smukke gule påskeliljer på bordet. De bringer altid et glimt af håb.
God weekend.
Jette
