Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Bagning med Budget mm.: En fridag

$
0
0
Jeg havde en fridag i går :-) I selskab med Trine i sommerhus. Virkelig hyggeligt, og der blev tid til at tale om mangt og meget - fortid, nutid og fremtid. Det var dejligt, at der bare var tid. Og så i kombination med skønt vejr og dejlige omgivelser, så bliver det bare en god fridag :-)


Ingen er vist i tvivl om, at jeg nyder at være i sommerhus - fortæller i hvert fald gerne om stedet. Og med sommerdage i maj, så er det også det perfekte sted at opholde sig.


Vandet i Helnæs bugt, som du ser i baggrunden, er allerede lidt lunt. Der er nu ingen fare for, at jeg kommer i endnu, men jeg dypper gerne fødderne. Og nød at luftetørre efterfølgende :-)


Og så er der igen håndværkere på grunden - eller hvad man nu kalder en anlægsgartner. Indtil nu er der ikke blevet gjort noget ved jorden omkring huset, så græs og ukrudt har efter bedste evne groet op. Og det var egentlig okay. I betragtning af at det var en byggegrund, så var jorden ikke så præget af det, for det var mest mindre arbejdsbiler, der havde kørt på den. Men den var alligevel noget ujævn, så nu skal det rettes op, og så skal der sås græs. I første omgang er der fyldt jord på og fjernet de sidste stubbe.


Ud over at snakke, så var Trine og jeg også i Fåborg - det er bare en hyggelig by, vi kiggede, shoppede lidt og fik lækker frokost på torvet: Falafler, salat, tzatziki og pommes frites - det var rigtig godt. I glasset var økologisk granatæblecider - alt i alt et dejligt måltid på en varm dag.


Jeg fandt også lige garnet her. Jeg er begyndt at kigge efter garn, lavet af andre naturmaterialer end de gængse. Dette er af bøgeflis og bambus. Spændende kombination, og garnet er meget fint og blødt at røre ved. Jeg glæder mig til at strikke et par små babyhuer til for tidligt fødte i det :-)

Og så er det hverdag - salmenumre og kirkeblad skal klares, og det gode vejr også gerne nydes lidt.

God torsdag.
Jette


Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine