Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Smag Aarhus: Så er der DinnerDays i Aarhus: Her er alle restauranterne

$
0
0

Annonce: Restaurantfestivalen DinnerDays er tilbage og endda med endnu flere restauranter! Fra den 12.-21. oktober 2018 kan du spise hos mange forskellige restauranter i Aarhus og få tre retter lækker mad fra 200 kroner. Efteråret, de smukke, brune blade og de mørke dage venter forude. Og det er oplagt at hygge sig med en masse god mad i denne tid. Det kan du med DinnerDays, hvor du har mulighed for at spise hos mange lækre restauranter i Aarhus til en skarp pris fra den 12.-21. oktober. Uanset om du vil prøve et sikkert hit, har mod på at prøve en ny restaurant, er til en klassiker som bøf og bearnaise, eller du mere er til eksotisk-inspireret menuer, så er der helt sikkert noget for dig. ?Vi er virkelig stolte over at kunne præsentere så mange gode restauranter i Aarhus og omegn, og vi glæder os til at være med til at levere endnu flere sublime spiseoplevelser til de Aarhusianske madører,? fortæller Peter Thygesen, der er partner i DinnerBooking.com. Billetsalget starter den 5. september klokken 10, og du skal være hurtig, da der er rift om billetterne. Er du vegetar, kan du stadig deltage i DinnerDays, og du kan læse mere om vegetarretter samme sted, som du køber billet. I Aarhus er der hele 12 restauranter, som står klar i uge 42 til at servere god mad til dig. Her får du et overblik over, hvad de forskellige restauranter tilbyder. Hav en forrygende restaurantfestival med spændende, dejlige smagsoplevelser! Fedet, Nordre Strandvej 35, 8240 Risskov Restaurant Fedet ligger bare et stenkast fra vandet i Risskov. Fedet er en blanding af café, brasserie og gourmetrestaurant. Køkkenet er inspireret af den franske bistro samt det toskanske køkken. Forret: Hummer bisque med pocheret kulmule og fleuron Hovedret: Helstegt kalvemørbrad med syltede skorzonerrødder, beder, stegt rosenkål, pommes fondant og sauce choron Dessert: Brunsviger med bagt æble, vaniljeis og crumble Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Fedet her.  Hantwerk, Fiskerivej 2D, 8000 Aarhus C Den friske, salte duft af hav og skibe fylder dine næsebor, når du er på vej mod Hantwerk. Restauranten, som ligger ud til kajkanten i Aarhus Lystbådehavn, går op i god øl, vin og mad af godt håndværk. Hos Hantwerk får I tre deleretter, som serveres i to hold. 1. Ret: Salat på røget torsk og peberrod 2. Ret: Rimmet lyssej med syltet svampe og mormor dressing 3. Ret: Grillet svinenakke, syltet græskar, græskarkerner, græskarpuré og sauce Robert. Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Hantwerk her.  Restaurant Skovmøllen, Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg Du finder Restaurant Skovmøllen i smukke Marselisborg Skov. I ægte Morten Koch-stil serverer restauranten god, klassisk dansk mad af lokale råvarer med omtanke. Til din mad kan du passende prøve en øl fra Aarhus Bryghus, som Skovmøllen har på hanerne. Forret: Skaldyrs bisque og sprød croquette Vegetarisk forret: Cremet jordskokkesuppe Hovedret: Glaseret danske grisebryst fra Grambogaard med kål og sennepssauce. Vegetarisk hovedret: Risotto med svampe Dessert: Bagt æblekage med flødekaramel, brøndt hvid chokolade og hjemmelavet flødeis. Vegetarisk dessert: Gammeldags æblekage. Menuen med kød koster 200 kroner per person, imens vegetarmenuen koster 350 kroner per person. Du kan købe din billet til Skovmøllen her. Den lille Kro, Nørre Alle 55, st, 8000 Aarhus C På Den Lille Kro får du associationer til din bedstemors dagligstue. Du får serveret danske klassikere som smørrebrød, tarteletter, stegt flæsk og rejecocktails. Forret: Tartelet serveret med høns og asparges. Hovedret: Kroens kalvefrikasse med hvide kartofler, agurkesalat og syltede tyttebær Dessert: Gammeldags æblekage med portvins makroner, flødeskum og mandelsplitter Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Den Lille Kro her.  Restaurant Martino, Marselisborg Havnevej 46 B, 8000 Aarhus C Restauranten har til huse i Marselisborg Lystbådehavn. Du kan nyde udsigten over Aarhus bugtens hav og liv. Restauranten får både inspiration fra det italienske og danske køkken, og der serveres både danske klassikere og retter fra det sydlandske. Forret: Risotto med svampe, sprængt kalv og sprød Pecorino Hovedret: Grillet unghanebryst med saltbagt selleri, glaseret gulrerod, brændte løg og sauce hollandaise på brunet smør Dessert: En kraftig chokoladekage med kaffe og rom, serveret med karameliseret chokolade og henkogt blomme. Hertil får du appelsin-sorbet og estragon Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Restaurant Martino her.  Anker, Fiskerivej 12, 8000 Aarhus C Restauranten ligger ved træskibshavnen, hvor udsigten er er god og fiskene friske. Anker er fransk inspireret, nede på jorden, og du må gerne slappe af og have albuerne på bordet. Forret: Pocheret hvidfisk med ærte française, skummende muslingesuppe, sprød dild nougatine og glaskål Hovedret: Rosastegt kalvefilet med pommet fondant, en variation af beder og sauce bordelaise Dessert: Blommer i madeira a la ANKER. En sprød chokoladeskal med tonga iscreme, blommekompot, madeira og grillet marcipan Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Restaurant Anker her.  Spiselauget, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C Spiselauget ligger på Godsbanen, og er et sted for alle, som elsker mad, vin og god stemning. Maden er rustik og baseret på årstidernes bedste råvarer. Hos Spiselauget arbejder de ud fra, at ingredienserne skal tale for sig selv, og de bestræber de sig på at bruge økologiske råvarer. Forret: Rimmet havtakse med tang, fløde og agurk serveret med friskbagt foccaciabrød Hovedret: Rosastegt dyrevildt med mørke bær, græskar og hø. Hertil serveres en grov kartoffelmos med brunet smør, trøffel og timian Dessert: Gammeldags æblekage med ribs, makroner og marcipan Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Spiselauget her.   Cafe Faust, Åboulevarden 38-42, 8000 Aarhus C Hos Café Faust kan du følge med i det pulserende liv ved åen. Du kan få brunch om morgenen og caféfavoritter til frokost og aften. Menuen udvides om aftenen, hvor a la carte kortet afslører spændende forretter, hovedretter og desserter. Forret: Salat med varmrøget laks, balsamico glace, rygeost, ovnbagte tomater og soyaristede kerner Hovedret: Rosastegt kalveculotte, en variation af rodfrugter, syltede tyttebær, brøndkarse og timiansauce Dessert: Krydderkage med friskost creme, syltede havtorn og honningristet crumble Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Café Faust her. Frederiksgade 42, Frederiksgade 42, 8000 Aarhus C Hos Frederiksgade 42 fokuserer de meget på det grøntsagsbaserede køkken. Menuerne består af 80 procent grønt og 20 procent kød eller fisk. Cirka 80 procent af restaurantens råvarer er økologiske. Hos Frederiksgade 42 får I fire deleretter, som serveres i to hold. 1. Ret: Helstegt blomkål med estragon, ristede mandler & kærnemælk 2. Ret: Græskar med saltet citron, yoghurt & karse 3. Ret: Saltbagt selleri med æblecider, hasselnødder & røget smør 4. Ret: Braiseret gris med Karl Johan-sauce, ristede korn og løg Vegetarisk 4. Ret: Stegte svampe i stedet for gris Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Frederiksgade 42 her. Globen Flakket, Åboulevarden 18, 8000 Aarhus C På Globen Flakket er der niveauinddelinger og hyggelige hjørner, du kan sidde i. Køkkenet har råvarernes kvalitet i højsædet, og du bliver mødt af en personlig betjening. Forret: Cremet jordskokkesuppe, med torsk og sprød bacon. Hertil to slags brød med tilbehør Hovedret: Braiseret kalv serveret med gulerodspuré og ristede svampe, pommes Anna og rødvinssauce Vegetarisk hovedret: Braiseret spidskål med citron og purløg, serveret med gulerodspuré, ristede svampe og pommes Anna Dessert: Gateau Marcel serveret med passionssorbet og braiseret ananas Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Globen Flakket her. Cu Cu, M. P. Bruuns Gade 25, Bruuns Galleri, 8000 Aarhus C Cu Cu er en moderne vietnamesisk restaurant. Spisestedet er inspireret af det nordlige Vietnam, og de serverer retter, som tager dig og dine smagsløg med på en kulinarisk rejse mod østlige himmelstrøg. Forret: Tôm Chiên Ph?ng (Sprøde rejer toppet med chilimayo & urter) Hovedret: Bún Ch? V?t (Grillet and, serveres med risnudler, salat, asiatiske krydderurter og nuoc mam) Dessert: Bánh Chu?i Chiên (Indbagt banan serveres med dagens is) Menuen koster 200 kroner per person, og du kan købe din billet til Cu Cu her. Restaurant Mejeriet, Bedervej 101, 8320 Mårslet Få kilometer udenfor Aarhus finder du i fred og idyl Restaurant Mejeriet lige ved herregård Vilhelmsborg. Du oplever gastronomiske tryllerier, og restauranten er at finde i den prestigefyldte White Guide. Forret: Skaldyrssalat med vilde urter og knas Mellemret: Torskekæber og heltrogn, jordskokker og cremet sauce Hovedret: Grillet BBQ gris fra Djursland, Clausholm æbler og tragtkantareller Dessert: Ananas med vanilje, sprødt, friskbagt brød og pisket smør Menuen koster 400 kroner per person, og du kan købe din billet til Restaurant Mejeriet her.

Indlægget Så er der DinnerDays i Aarhus: Her er alle restauranterne blev vist første gang den Smag Aarhus.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine