Små pies med frugt er fryd for ganen og øjet!
225 gr kagemel fra Skærtoft Mølle eller alm. hvedemel
125 gr smør
80 gr florsukker
3 æggeblommer
1 spsk koldt vand
Fyld
125 gr hindbær
125 gr blåbær
50 gr smeltet smør
1 spsk kartoffelmel
2 spsk rørsukker
Pensles med:
1 æggeblomme
drysses med rørsukker
Rør mel med smør og sukker i en foodprocessor til det er krummer. Tilsæt æggeblommer og vand. Rør til dejen lige samler sig.
Pak dejen i film og læg den koldt i 30 minutter.
Rul dejen ud på tyndt mellem to stykker bagepapir til 3-4 mm tykkelse. Udstik med en udstikker 6 runde på ca. 10 cm. Skær et snit i en den ene side og placer de 6 cirkler i en smurt metal muffinform med 6 stk.
Bland hindbær og blåbær sammen i en skål sammen med smeltet smør, kartfoffelmel og rørsukker. Fordel fyldet i de 6 kager.
Rul resten af mørdejen ud på samme måde som før og udstik 6 ?låg? på 8-9 cm.
Læg låg på kagen og klem kanterne sammen. Pensl med æg og drys med rørsukker. Prik 3 huller i midten af hver kage med en bagepind.
Bages 18-20 minutter på 190 gr. til de er gyldne.
Serves med is, flødeskum eller cremefraiche.